Annonce
Del på Facebook   Print siden

34.000 har skrevet under på hjælp til katte.

Danmarkidag
Lørdag 15. februar 2020 kl. 16:00

34.000 har skrevet under på hjælp til katte.
Dyrenes Beskyttelse og Den Danske Dyrlægeforening opfordrer til, at der indføres krav om mærkning og registrering af katte.


Med en stigning på 40 pct. i forhold til året før har Dyrenes Beskyttelses internater aldrig nogensinde før modtaget så mange katte som i 2019. Mere end 34.000 dyrevenner og 160 organisationer har skrevet under på krav om obligatorisk mærkning og registrering af katte.

Dyrenes Beskyttelse står for at håndtere to ud af tre internatkatte i Danmark, og 2019 har været et hektisk år for organisationens internater. Organisationens otte internater modtog i alt 8.870 katte, hvilket var en stigning på hele 40 pct. sammenlignet med året før.

- 2019 har været kattenes annus horribilis, og fortsætter udviklingen, er der kurs ud over afgrunden. Det er en kæmpe udfordring at håndtere det store antal katte, og vores internater er fyldte til bristepunktet, fortæller Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.

Udviklingen skaber bekymring hos Dyrenes Beskyttelse, der ikke har plads til de mange katte, som organisationen bruger mange ressourcer på at fremlyse og videreformidle til nye, ansvarlige ejere. Derfor opfordrer dyrevelfærdsorganisationen til at indføre obligatorisk mærkning og registrering af katte på linje med hunde.

- Det er på tide, at politikerne indser, at vi har et reelt katteproblem i Danmark og gør noget ved det. Hvis alle katteejere skulle mærke og registrere deres kat, ville vores internater ikke skulle bruge så meget tid og plads på dyr, der allerede har et hjem og en familie, der holder af dem, siger Jens Jokumsen.

Dyrenes Beskyttelse anslår, at over halvdelen af de indleverede katte allerede har en ejer, fordi de er tamme og menneskevante. Men fordi kattene ikke er mærkede, kan det være svært at finde ejeren. Og når ingen melder sig, så skal katten formidles til et nyt hjem på linje med alle de andre katte.

"Vi gør alt, vi kan, for at finde den mulige ejer. Vi efterlyser på hjemmeside og på Facebook, men det er som at finde en nål i en høstak. Det er meget ressourcekrævende, alt imens kattene optager pladsen for andre dyr i nød," siger Jens Jokumsen.

Sidste år brugte Dyrenes Beskyttelse ca. 30 mio. kr. af organisationens midler på formidling af katte. Katte står for ca. fire ud fem dyr, der indleveres på internaterne.

Mere end 34.000 har allerede skrevet under
I sidste uge vedtog Folketinget en ny dyrevelfærdslov, som for første gang nogensinde giver fødevareministeren bemyndigelse til at udstede regler om mærkning og registrering af katte.

Det har fået Dyrenes Beskyttelse til at starte en underskriftsindsamling for at få ministeren til at indføre disse regler. Over 34.000 borgere har i løbet af to måneder skrevet under, ligesom mere end 160 virksomheder og organisationer.

Også Den Danske Dyrlægeforening bakker op om forslaget. Foreningens medlemmer står dagligt med umærkede katte, der indleveres syge eller påkørte, og hvor ejeren ikke kan findes.

"Det er trist hver gang, der er en kat, som ikke kan komme hjem til sin ejer. Vi mener, at kattene har krav på de samme rettigheder som bl.a. hunde, hvor der er en særlig dansk lov, der beskytter dem. Vi opfordrer landets politikere til at tage ansvar og gøre mærkning og registrering af katte lovpligtig", siger Hanne Knude Palshof, formand for Den Danske Dyrlægeforening.

Hun understreger, at en kattelov vil gøre en forskel for kattene.

"Lovpligtig mærkning og registrering placerer et ansvar hos ejeren og dermed forhåbentlig medfører, at flere katteejere tager ejerskabet alvorligt og sikrer kattens velfærd", tilføjer hun.

Flere lande som Belgien, Frankrig og Grækenland har allerede indført lignende krav om mærkning og registrering, mens det drøftes i blandt andet Finland og England.

Op til Folketingsvalget sidste år gennemførte Epinion en undersøgelse for Dyrenes Beskyttelse, som viste, at 6 ud af 10 danskere går ind for krav om mærkning og registrering af katte.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Danmarkidag
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Danmarkidag
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Danmarkidag
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Danmarkidag
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
Danmarkidag
Husk sommertid på søndag og undgå en hilsen fra P-vagten
Husk sommertid på søndag og undgå en hilsen fra P-vagten
Danmarkidag
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Danmarkidag
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Danmarkidag
Organisationer starter ny indsats: Pærfekt Croquis vil gøre op med snævre kropsidealer
Organisationer starter ny indsats: Pærfekt Croquis vil gøre op med snævre kropsidealer
Danmarkidag
Trods gode tal: Ny rotte-invasion kan være på vej
Trods gode tal: Ny rotte-invasion kan være på vej
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder