Annonce
Del på Facebook   Print siden

31-årig mand dømt for grov vold mod søster

112
Mandag 15. april 2019 kl. 11:10

31-årig mand dømt for grov vold mod søster

En ikke-tidligere straffet 31-årig mand fra Grenaa blev torsdag d. 11. april ved Retten i Randers idømt fire måneders ubetinget fængsel for at have udsat sin søster for grov vold den 21. januar i år.

Den 31-årige mand blev anholdt den 22. januar 2019, efter Østjyllands Politi få timer forinden modtog en anmeldelse fra skadestuen i Randers, hvor den 31-åriges nu 39-årige storesøster var blevet indlagt. Hun havde bl.a. pådraget sig en mindre hjerneblødning, brækket næse, knækkede tænder i både over- og undermund samt blodunderløbne mærker på hals og ansigt.

Dagen efter, den 23. januar, blev den 31-årige fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet.

Kvælertag og voldsomt spark
Den 31-årige blev dømt for ved episoden på en adresse i Grenaa bl.a. at have tildelt søsteren flere slag i ansigtet, kvælertag og ved med flere meters tilløb at have tildelt hende et meget kraftigt spark i ansigtet, hvorved hun mistede bevidstheden.

Retten lagde vægt på de skader, som den 39-årige var blevet påført, og at den 31-årige ikke var tidligere straffet, samt at volden var udøvet efter en vis uoverensstemmelse mellem den 31-årige og søsteren.

Anklagerfuldmægtig Jacob Gents er tilfreds med, at den 31-årige nu er dømt i sagen:

”Jeg er tilfreds med, at den 31-årige nu er fundet skyldig i at have udsat sin søster for grov vold med betydelige skader til følge”, udtaler Jacob Gents.

Den 31-årige modtog dommen.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

112

Falske bankbude på spil i Østjylland: Flere ældre snydt
Falske bankbude på spil i Østjylland: Flere ældre snydt
112
Sigtet for besiddelse af stoffer og ammunition
Sigtet for besiddelse af stoffer og ammunition
112
Østjylland: 53-årig mand fundet død under mistænkelige omstændigheder
Østjylland: 53-årig mand fundet død under mistænkelige omstændigheder
112
Anholdt mellem Randers og Viborg: Begik vold med blandt andet støvsugerrør
Anholdt mellem Randers og Viborg: Begik vold med blandt andet støvsugerrør
112
Opmærksom nabo hjalp med at afvise falsk bankbud
Opmærksom nabo hjalp med at afvise falsk bankbud
112
Dømt for organiseret handel med amfetamin på Randers Togstation
Dømt for organiseret handel med amfetamin på Randers Togstation
112
Østjylland hårdt ramt: Mange anmeldelser om tyveri fra personbiler
Østjylland hårdt ramt: Mange anmeldelser om tyveri fra personbiler
112
Tragisk udgang af færdselsuheld mellem knallert og bil
Tragisk udgang af færdselsuheld mellem knallert og bil
112
To gange kørsel uden førerret på 7 minutter
To gange kørsel uden førerret på 7 minutter
112
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder