Annonce
Del på Facebook   Print siden

30-årig mand idømt livsvarigt fængsel for skuddrab

Østjyllandidag
Fredag 19. november 2021 kl. 21:00

30-årig mand idømt livsvarigt fængsel for skuddrab
Foto: Østjyllands Politi


.
30-årig mand idømt livsvarigt fængsel for skuddrab

En 30-årig mand blev torsdag i Retten i Aarhus idømt fængsel på livstid for sidste år at have skudt og dræbt en 21-årig mand på Kappelvænget i Aarhus V.

Drabet skete den 25. september 2020 omkring kl. 19.30, da de to mænd mødtes ud for en adresse på Kappelvænget. Mændene, der i forvejen kendte hinanden fra en bandegruppering, de har relationer til, havde nogle uoverensstemmelser - uoverensstemmelser, der altså endte med dødelig udgang, da den 21-årige blev skudt i maven.

Episoden skete lige ud for en adresse, hvor flere bekendte til de to mænd befandt sig, og de kørte hurtigt den 21-årige til skadestuen, men hans liv stod dog ikke til at redde.

Tilsidesatte forklaring om vidnepres
Det var flere vidneforklaringer, der i første omgang ledte politiet til den 30-årige, som blev anholdt et par uger efter drabet. Under retssagen forklarede flere vidner pludseligt, at de var blevet presset til at pege på den 30-årige som gerningsmand, men den forklaring troede retten ikke på.

”Jeg er meget tilfreds med, at retten fuldstændigt tilsidesatte forklaringen om, at vidnerne var blevet presset til at udpege gerningsmanden. Det er desværre ikke usædvanligt, at vidner pludseligt ændrer forklaring i sager i bandemiljøet. I denne sag var der heldigvis også en del bevismateriale, der var med til at underbygge tiltalen mod den 30-årige, blandt andet dna-materiale, teleoplysninger og overvågningsvideoer, ” siger specialanklager Dorthe Lysgaard.

Skærpende paragraf taget i brug
Straffen for drabet blev forhøjet, da retten valgte at følge anklagemyndighedens anmodning om at tage straffelovens §81b i brug. En paragraf, der kan bruges i sager, hvor der er blevet brugt skydevåben på et offentligt tilgængeligt sted.

”Det er en skærpende omstændighed, at skyderiet foregår midt ude i det offentlige rum på et sted, hvor mange mennesker har deres gang, og det har været medvirkende til den lange fængselsstraf, ” siger Dorthe Lysgaard.

Den 30-årige blev ud over drabet dømt for at have slået den 21-åriges ven i ansigtet med drabsvåbenet, samt besiddelse af hash og for at have haft en mobiltelefon i arresten under varetægtsfængslingen.

Den 30-årige nægtede sig skyldig og ankede dommen.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Østjyllandidag

Status på jordskredet ved Nordic Waste
Status på jordskredet ved Nordic Waste
Østjyllandidag
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Østjyllandidag
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Østjyllandidag
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Østjyllandidag
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
Østjyllandidag
Motorvejen ved Skanderborg spæret i begge retninger fra lørdag kl. 19.00
Motorvejen ved Skanderborg spæret i begge retninger fra lørdag kl. 19.00
Østjyllandidag
Vejdirektoratet river bro over E45 ned - Motorvej spærret i 14 timer
Vejdirektoratet river bro over E45 ned - Motorvej spærret i 14 timer
Østjyllandidag
Nanna Kalmar fra Ryomgaard er udtaget til EM i Science
Nanna Kalmar fra Ryomgaard er udtaget til EM i Science
Østjyllandidag
Invitation til virksomheder: Hackerevent skal ruste lokale virksomheder mod cyberangreb
Invitation til virksomheder: Hackerevent skal ruste lokale virksomheder mod cyberangreb
Østjyllandidag
Pirattaxaerne har haft en travl weekend
Pirattaxaerne har haft en travl weekend
Østjyllandidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder