Del på Facebook   Print siden

29 anholdte: Østjysk indbrudsindsats fortsætter – for det gør tyvene også

Randers
Søndag 24. marts 2024 kl. 20:00

29 anholdte: Østjysk indbrudsindsats fortsætter – for det gør tyvene også

Østjyllands Politi har de seneste par måneder arbejdet intensivt med at nedbringe antallet af indbrud, og det har givet resultater. Men i påskeferien er tyvene normalt ekstra aktive, og politiet beder derfor borgerne om at være særligt opmærksomme i den kommende uge.

I starten af året blev der begået rigtig mange indbrud i både private hjem og i virksomheder og butikker, og Østjyllands Politi satte derfor en målrettet indsats i gang for at få antallet ned igen.

Efterforskningen er blevet intensiveret på udvalgte sager og personer, og der har været patruljeret strategisk og synligt ud fra de oplysninger og data, som politiets analyseafdeling har genereret.

Det er ikke kun betjentene, men også borgerne, der har gjort en indsats, og der er kommet flere tips og observationer ind, der har hjulpet politiet.

Den særlige indsats, der blev sat i gang fra uge 6, har indtil nu resultereret i 29 anholdelser af personer, der er blevet sigtet for indbrud. Samtidigt er der sket et markant fald i antallet af indbrud i løbet af de seneste uger. I februar var der fx hele 251 anmeldelser om indbrud i privat beboelse, mens der nu langt henne i marts er registreret 70 anmeldelser.



Lav en aftale med naboen
Fra torsdag morgen til fredag morgen i denne uge, var der sågar registreret 0 anmeldelser om indbrud i privat beboelse i hele politikredsen – og det er desværre ikke så tit, at det sker.

Østjyllands Politi fortsætter ufortrødent indsatsen, og er særligt opmærksomme nu, hvor påskeferien banker på døren.

”Selvom vi har fået fat i en del personer, som vi mistænker for indbrud, så er der stadig mange kriminelle, der arbejder rigtig meget, mens vi andre er taget på ferie. Derfor har vi en forventning om, at antallet af indbrud vil stige. Vi kommer til at have opmærksomme patruljer rundt i hele politikredsen, og vi fortsætter vores intensive indsats på området. Men vi har også brug for, at borgerne er opmærksomme og hjælper os med at få gjort livet surt for indbrudstyvene,” siger vicepolitiinspektør Flemming Nørgaard, der kommer med nogle konkrete opfordringer til borgerne.

”Få lavet en aftale med naboerne om at se efter dit hus, mens du er væk, og få det til at se ud, som om der er nogen hjemme. Hvis du ser nogle mistænkelige personer eller køretøjer i dit nabolag, så kontakt os på tlf. 114, og hvis du ser en indbrudstyv i fuld gang med at bryde ind, så ring 112, ” siger vicepolitiinspektøren.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Ildsjæl modtager pris og hæder
Ildsjæl modtager pris og hæder
Randers
Mandagens strømpris
Mandagens strømpris
Randers
Lyt til moseligets hemmeligheder i nyt podcastafsnit
Lyt til moseligets hemmeligheder i nyt podcastafsnit
Randers
Randers Cykleklub af 1910 afholder Principia Løb
Randers Cykleklub af 1910 afholder Principia Løb
Randers
Advarsel fra danske beredskaber: Pas på brandfaren i pinsen
Advarsel fra danske beredskaber: Pas på brandfaren i pinsen
Randers
Skal du ud og skyde Bambi? - så husk at få fornyet dit jagttegn, opfordrer Politiet
Skal du ud og skyde Bambi? - så husk at få fornyet dit jagttegn, opfordrer Politiet
Randers
Frygt ej: Disse dagligvarebutikker har åbent i pinsedagene
Frygt ej: Disse dagligvarebutikker har åbent i pinsedagene
Randers
Prøver fra haver i Ølst kan nu gå i gang
Prøver fra haver i Ølst kan nu gå i gang
Randers
Elever tester ny undervisning: Cykelvenner i Randers
Elever tester ny undervisning: Cykelvenner i Randers
Randers
Randrusianer med til at nedbryde fordomme om hiv med ny kunstudstilling
Randrusianer med til at nedbryde fordomme om hiv med ny kunstudstilling
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder