Alarm 112

27-årig dømt for drabsforsøg og brandstiftelse – udvises for bestandigt

En 27-årig mand med syrisk baggrund blev i dag, tirsdag den 18. marts 2025, dømt ved Vestre Landsret for drabsforsøg, brandstiftelse og gentagen vold. Manden idømmes 8 års fængsel og udvises permanent af Danmark.

27-årig dømt for drabsforsøg og brandstiftelse – udvises for bestandigt
Foto: Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 18. marts 2025

En 27-årig mand med syrisk baggrund blev i dag, tirsdag den 18. marts 2025, dømt ved Vestre Landsret for drabsforsøg, brandstiftelse og gentagen vold. Manden idømmes 8 års fængsel og udvises permanent af Danmark.

Voldsom episode på kollegium i Grenaa

Hændelsen fandt sted om aftenen den 14. marts 2023 på et kollegium i Grenaa, hvor den dømte opsøgte sin søsters kollegielejlighed. Manden reagerede kraftigt på, at søsteren opholdt sig alene sammen med sin kæreste. Ifølge tiltaltes forklaring troede han, at søsteren var udsat for vold eller seksuelt overgreb.

Situationen udviklede sig hurtigt dramatisk, da manden angreb søsterens kæreste, som pådrog sig en brækket næse. Efterføgende forsøgte han at stikke sin søster i halsen med en saks.

Forlystelsen ‘Piraten’ gik i stå i Djurs Sommerland: Gæster evakueret

Læs også: Forlystelsen ‘Piraten’ gik i stå i Djurs Sommerland: Gæster evakueret

Brandstiftelse fik alvorlige konsekvenser

Under episoden satte den 27-årige ild til tøj i lejligheden, hvilket medførte en voldsom brand. Søsterens kæreste blev alvorligt kvæstet og fik andengradsforbrændinger på 23 procent af kroppen. Lejligheden endte med at udbrænde totalt.

Nægtede skyld trods beviser

Under retssagen i byretten i Randers den 13. maj 2024 erkendte manden delvist volden mod søsterens kæreste, men nægtede sig skyldig i brandstiftelse og drabsforsøg. Både byretten og nu Vestre Landsret fandt dog manden skyldig på alle anklagepunkter.

Æresrelateret motiv bag handlingen

Ifølge retten var mandens handlinger motiveret af vrede og manglende accept af søsterens forhold, hvilket ifølge ham stred imod hans religiøse og moralske værdier.

Der var diskussion blandt nævningerne i Vestre Landsret om, hvorvidt motivet kunne medføre en skærpet straf på baggrund af andres tro eller kulturelle forhold. Flertallet vurderede dog, at betingelserne for denne bestemmelse ikke var opfyldt.

Endelig dom og udvisning

Vestre Landsret stadfæstede byrettens dom på 8 års fængsel samt udvisning for bestandigt. Den dømte vil efter afsoning blive udvist permanent fra Danmark.

Knallertindsats ramte også billister og løbehjul med mange sigtelser til følge

Læs også: Knallertindsats ramte også billister og løbehjul med mange sigtelser til følge

To mænd anholdt for forsøg på bedrageri mod ældre kvinde

Læs også: To mænd anholdt for forsøg på bedrageri mod ældre kvinde

Tilmeld dig vores nyhedsbrev