2,5 mio. kr. i underskud

30. november 2009

På generalforsamlingen i Randers FC A/S fremlagde bestyrelsens formand Svend Lynge Jørgensen bl.a. i sin beretning for 2008-2009: “På forrige generalforsamling kunne vi offentliggøre et overskud på 4,8 millioner kroner ud af en samlet omsætning på 62 millioner kroner. Overskuddet fra dengang blev allokeret til investeringer i den sportslige sektor. Det medførte blandt andet, at…

På generalforsamlingen i Randers FC A/S fremlagde bestyrelsens formand Svend Lynge Jørgensen bl.a. i sin beretning for 2008-2009:

“På forrige generalforsamling kunne vi offentliggøre et overskud på 4,8 millioner kroner ud af en samlet omsætning på 62 millioner kroner. Overskuddet fra dengang blev allokeret til investeringer i den sportslige sektor. Det medførte blandt andet, at vi i budgettet for 2008/2009-regnskabsåret kalkulerede med et driftsunderskud i størrelsesordenen 3 til 4 millioner kroner og i modsætning til de fleste andre danske fodboldklubber kan vi i dag offentliggøre et resultat, der har levet op til forventningerne. Underskuddet efter skat er på 3,4 millioner kroner ud af en omsætning på 55,6 millioner kroner”, lød det fra formand Lynge Jørgensen på generalforsamlingen i Randers FC A/S – ifølge Randers FC.

“Vi bliver aldrig tilfredse med at rapportere underskud, men jeg tillader mig at konstatere at vi formentlig ligger i top 3 i dansk fodbold hvis vi udelukkende blev målt på økonomiske præstationer – gid det var så vel”, sagde Lynge Jørgensen ifølge Randers FC.

Egenkapitalen i Randers FC er dermed 22 millioner kroner.

Hvordan økonomien ser ud på næste generalforsamling, er mere interessant. Randers FC ser ud til at rykke ud af SAS Ligaen med de konsekvenser, det giver, i form af tabte entréindtægter, sponsorater og tv-penge.

Læs også: “Randers FC: Nedrykning koster kassen” – KLIK her.

Du kan tilmelde dig Byen.nu’s nyhedsbrev her på siden til højre.