Annonce
Del på Facebook   Print siden

25 års jubilæum

Tirsdag 28. januar 2014 kl. 16:31

25 års jubilæum
Studierektor Svend-Erik Runberg fejrer 25 års jubilæum.








Studierektor Svend-Erik Runberg kan den 1. februar 2014 fejre 25-års jubilæum ved Optikerhøjskolen, Erhvervsakademi Dania.

I forbindelse med jubilæet afholdes reception på Optikerhøjskolen, fredag den 31. januar kl. 13.00 – 15.00 i kantinen på Vester Alle 26 i Randers.

Optik og optometri har altid spillet en stor rolle i Svend-Eriks liv. Hans far var optiker i Kalundborg og efter Svend-Eriks svendeprøve arbejde de sammen nogle år. Svend-Erik blev i 1989 ansat som underviser ved afdelingen for optometri, Randers Tekniske Skole, senere blev han ledende lærer og i 2002 blev han afdelingsleder for uddannelsen.

Ledende person bag sundhedsuddannelse
Ud over at lede afdelingen for optometri har Svend-Erik Runberg været en af de ledende kræfter bag at få optometri anerkendt som en sundhedsuddannelse. Det lykkedes endeligt i 1994 med optikernes autorisation. Det har hele tiden været Svend-Erik Runbergs grundtanke, at autorisationen ikke var for branchens skyld, men at den skal komme befolkningen til gode, og anerkendelse er noget faget skulle gøre sig fortjent til. På afdelingen blev uddannelsens indhold ændret fra et håndværksfag til et sundhedsfag, hvilket krævede ændrede kvalifikationer af underviserne. Svend-Erik gennemførte selv, som den første, en uddannelse til master i klinisk optometri ved Pennsylvania College of Optometry, USA.

Videns Center for Optometri
Næste store mål for professionen var at få omplaceret uddannelsen til en professionsbacheloruddannelse. Da det lykkedes i 2007 med Svend-Erik Runberg som en af de ledende kræfter, blev Svend-Erik Runberg den første studierektor på Optikerhøjskolen.

I 2012 overgik Svend-Erik’s ansættelse til Erhvervsakademi Dania, hvor han i dag er en del af ledergruppen.

Senest har Svend-Erik Runberg været optaget af at være med til at iværksætte, planlægge og endeligt få godkendt en overbygning til professionsbacheloruddannelsen. 1. september 2014 begynder det første hold på Kandidatuddannelsen i optometri og synsvidenskab på Aarhus Universitet.

I øjeblikket er Svend-Erik Runberg optaget af at få etableret et Videns Center for Optometri ved Erhvervsakademi Dania, Randers. Og mon ikke det også kommer til at lykkes?

Samtidig med sit arbejde som studierektor er Svend-Erik Runberg konsulent for Sundhedsstyrelsen og medlem af Synoptik-Fondens bedømmelsesudvalg.

Stort engagement
Ud over sit store engagement for dansk optometri har der også været tid til at deltage i lokalpolitik som byrådskandidat i Randers for Det Radikale Venstre, at gøre sin samfundspligt som domsmand og ikke mindst sende en venlig hilsen til aviser, radio og tv, når han mener en journalist ”har dummet sig”.

* Reception I forbindelse med jubilæet afholdes reception på Optikerhøjskolen, kantinen, Vester Alle 26, Randers C, fredag den 31. januar kl. 13.00 – 15.00.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Navne

Navnenyt: Ny landbrugsrådgiver i Sparekassen Kronjylland
Navnenyt: Ny landbrugsrådgiver i Sparekassen Kronjylland
Navne
Mette fra Randers er en af Danmarks 10 bedste kolleger
Mette fra Randers er en af Danmarks 10 bedste kolleger
Navne
Grant Thornton med kontor i Randers udsender årsregnskab præget af stærk vækst
Grant Thornton med kontor i Randers udsender årsregnskab præget af stærk vækst
Navne
Nyt medlem af Sparekassen Kronjyllands bestyrelse
Nyt medlem af Sparekassen Kronjyllands bestyrelse
Navne
Nyt stærkt ledelseshold på Rismølleskolen
Nyt stærkt ledelseshold på Rismølleskolen
Navne
Ny adjungeret professor ved Universitetsklinik for Kræftscreening på Regionshospitalet Randers
Ny adjungeret professor ved Universitetsklinik for Kræftscreening på Regionshospitalet Randers
Navne
Ny advokatfuldmægtig til Verdo
Ny advokatfuldmægtig til Verdo
Navne
90 års fødselsdag på Rosenvænget
90 års fødselsdag på Rosenvænget
Navne
Ny hospitalsdirektør til Regionshospitalet Randers
Ny hospitalsdirektør til Regionshospitalet Randers
Navne
Randers Kommune ansætter ny viceskolechef
Randers Kommune ansætter ny viceskolechef
Navne
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder