Nyheder

25-års jubilæum: Kærlighed og kunderådgivning i Sparekassen

25-års jubilæum: Kærlighed og kunderådgivning i Sparekassen

25-års jubilæum: Kærlighed og kunderådgivning i Sparekassen
Af Redaktion 1. august 2022

Af Carina Kondrup

Kunderådgiver i Sparekassen Kronjyllands Vorup-afdeling, Dorthe Ankersen, kan i dag d. 1. august fejre 25-års jubilæum. Dorthe begyndte som elev i Sparekassens Bjerringbro-afdeling i 1997 og efter også at have været i Hadsten-afdelingen under elevtiden, blev hun fast kunderådgiver i Bjerringbro.

I løbet af sin tid i Sparekassen har Dorthe bl.a. været i Viborg-afdelingen og medvirket i opstarten af Sparekassens Silkeborg-afdeling. I 2005 fik hun sin nuværende stilling i Vorup-afdelingen, hvor hun udover de private kunder også rådgiver mindre lokale erhvervskunder og er afdelingens boligansvarlige, der deler viden på boligområdet. Selvom 25 år er længe at have arbejdet samme sted, er Dorthe glad for sit valg:

I Sparekassen er der jo lidt en tradition for, at folk bliver længe, men jeg spærrede da selv øjnene op, da jeg som nyansat hørte om kollegaer, der fejrede 25-års jubilæum. Jeg har dog altid følt mig fagligt udfordret samtidig med, at jeg har haft tid til at dyrke familielivet sideløbende, og lige pludselig er det mig, der har været her så længe – fortæller den erfarne kunderådgiver med et smil.

Fandt kærligheden i Sparekassen

Privat bor Dorthe i Assentoft med sin mand Klaus. Parret mødte hinanden, mens de begge var ansat i Bjerringbro-afdelingen, og i dag har de sammen to piger på henholdsvis 15- og 18 år. Klaus er i dag Souschef i sparekassens Nordre afdeling.

Fritiden er for Dorthe i flere år gået med at være frivillig holdleder for den ene datters fodboldhold, mens hun nu følger holdet fra sidelinjen. Ellers dyrker Dorthe hiit-træning i den lokale idrætsforening og nyder at tage på rejser. Dorthe er desuden domsmand ved Retten i Randers.

Det flotte jubilæum markeres i afdelingen efter sommerferien.

##37069##

Foråret viser sig fra sin venlige side: Sol og tørvejr over landet

Læs også: Foråret viser sig fra sin venlige side: Sol og tørvejr over landet

Unge kæmper stadig med at tale om psykisk sårbarhed: Trygge rum gør en forskel

Læs også: Unge kæmper stadig med at tale om psykisk sårbarhed: Trygge rum gør en forskel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev