Klik venligst
Klik venligst---

Del på Facebook   Print siden

25 år som direktør i kommunen

Navne
Mandag 29. april 2019 kl. 16:05

25 år som direktør i kommunen

Gennem årene har han været direktør for alle områder af en kommunes drift og udvikling – bortset fra Miljø og Teknik. Samtidig har han tre gange været konstitueret kommunaldirektør.

3. maj 2019 fejrer Erik Mouritsen 25 års jubilæum som direktør i Randers Kommune.

”Kæmpe stort tillykke til Erik Mouritsen og til os her i kommunen. Vi er heldige, at vi har haft mulighed for at trække på Erik i nu 25 år, ” siger kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, som inviterer til reception for Erik Mouritsen fredag 3. maj 2019 kl. 12-14 på Værket i Randers. Alle der gerne vil ønske tillykke er velkomne.

Fra Stat til kommune

Erik Mouritsens karriere bød i første omgang på ansættelse i statens Statsskatteforvaltning sideløbende med en politisk karriere som folkevalgt byrådsmedlem i Randers Kommune, hvor han også var formand for Socialudvalget. Men i maj 1994 blev Erik Mouritsen opfordret til at søge stillingen som skattedirektør i det kommunale skattevæsen i Randers Kommune, det gjorde han, og i maj 1994 sagde han farvel til politik og satte sig for første gang i en kommunal direktørstol.

Siden har han siddet på en række forskellige og vidtfavnende direktørposter i kommunen.

Erik Mouritsen har været socialdirektør med ansvar for en stor portefølje af områder – lige fra familieområdet til daginstitutioner, social- og arbejdsmarkedsområdet, ældre, sundhed og handicap. Og i 2008 – da kommunesammenlægningen var en realitet – fik han til opgave at tegne den nye organisation i Randers Kommune og blev udpeget til jobbet som direktør for forvaltningsområdet Sundhed og Omsorg. Siden kom også Kulturområdet til, som også har Erik Mouritsens store interesse.

Grundlæggende tjenestemand

”Jeg har været glad for hvert eneste direktørområde. Jeg trives i, at vi grundlæggende arbejder for at skabe gode vilkår for borgerne. Og når jeg har haft lyst til at fortsætte, så tror jeg, at det handler om, at jeg har en faglig ballast i forhold til det politiske niveau. Jeg ved, hvem der bestemmer. Jeg ved, at det i sidste ende er vores folkevalgte politikere, der træffer beslutningerne. Som direktør og som forvaltning er det vores fornemste opgave at komme med gode forslag til at løse udfordringer, skabe tilbud og lægge dem for politikerne. Og så er det derefter vores opgave at afvente om politikerne siger ja eller nej eller har ændringer. Og netop den opgave – at lægge forslag frem – det er spændende,” siger Erik Mouritsen.

Som leder tror han på dialog og at være tilgængelig.

Dialog og tilgængelighed

”Min fornemste opgave er at kunne løse problemer for mine chefer og ledere og at kunne sætte det bedste hold. Det har jeg gjort godt,” siger Erik Mouritsen og smiler.

”Det er en kæmpe fornøjelse at arbejde sammen med de utrolig mange dygtige ledere og chefer, som sammen med deres medarbejdere har en enorm ordentlighed, rummelighed og ansvarlighed,” siger Erik Mouritsen.

Jesper Kaas Schmidt ser netop den tilgang som en af årsagerne til, at Erik Mouritsen er en meget vellidt direktør og kollega.

”Erik er især god til at se den enkelte, lytte til udfordringer, han ved hvornår han skal anerkende og sætte retning. Det skaber engagement og motivation,” siger Jesper Kaas Schmidt.



© Copyright 2019 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Navne

Boligsupporter fejrer 40-års jubilæum
Boligsupporter fejrer 40-års jubilæum
Navne
Jannie Blach Christensen kan 25. september fejre 40-års jubilæum i Sparekassen Kronjylland.
Da Ebba gik til modstand
Da Ebba gik til modstand
Navne
Næste år er det 75-året for Danmarks befrielse. Det vil blive stærkt markeret over hele landet
Ny administrationschef på Kvindemuseet:
Ny administrationschef på Kvindemuseet:
Navne
”Museet er en levende organisme med en smittende energi, du bare skal opleve.”
Nyuddannede pædagogiske assistenter
Nyuddannede pædagogiske assistenter
Navne
Nyuddannede pædagogiske assistenter (hold 17085b) fra Randers Social- og Sundhedsskolen den 22. august 2019:
Ny Salgsdirektør hos Uponor
Ny Salgsdirektør hos Uponor
Navne
Bo Holm Sørensen er udnævnt til Salgsdirektør for den samlede salgsstyrke hos Uponor.
Ny porteføljeanalytiker i Sparekassen Kronjylland
Ny porteføljeanalytiker i Sparekassen Kronjylland
Navne
Peter Nosa Omonuwa Hansen er ansat som porteføljeanalytiker i Sparekassen Kronjyllands afdeling Finans Udvikling og Forvaltning på hovedsædet i Randers.
Nyuddannede pædagogiske assistenter
Nyuddannede pædagogiske assistenter
Navne
Pædagogiske assistenter (hold 18085g) fra Randers Social- og Sundhedsskolen den 16. august 2019.
Ny kunderådgiver for private og erhverv
Ny kunderådgiver for private og erhverv
Navne
Flemming Andersen er ny kunderådgiver i Sparekassen Kronjyllands nordre afdeling på Mariagervej i Randers.
Bryllup
Bryllup
Navne
Lørdag den 17. August vies dette skønne unge par i Asmild kirke ved Viborg kl. 14.00.
Afdelingsdirektør i Sparekassen Kronjylland fylder 50 år
Afdelingsdirektør i Sparekassen Kronjylland fylder 50 år
Navne
Majbritt Kofod kan 19. august fejre 50-års fødselsdag.
Klik venligst


Klik venligst
Klik venligst
Regionale, Nationale og Internationale nyheder
Nyhedsbrev
E-mail adresse:

Tilmeld
Frameld