Del på Facebook   Print siden

195 projekter får støtte af Norlys Vækstpulje

Danmarkidag
Mandag 26. september 2022 kl. 07:00

195 projekter får støtte af Norlys Vækstpulje
Foto: Norlys


Af Redaktionen

195 projekter får støtte af Norlys Vækstpulje

Norlys Vækstpulje har netop uddelt 17,6 millioner kroner, der kommer både lokale fællesskaber og den grønne omstilling til gode.

195 lokale, grønne eller innovative projekter har netop fået den gode nyhed om, at de får del i støttekronerne fra Norlys Vækstpulje. Samlet er 17,6 millioner kroner fra Norlys Vækstpulje på vej til de udvalgte 195 projekter i årets anden uddelingsrunde.

- Hver gang en lokal forening udskifter gasfyret med en varmepumpe eller sætter solceller på taget, er det til gavn for både klimaet og det lokale fællesskab. Og lige præcis de to ting er Norlys Vækstpulje sat i verden for at støtte. Vi vil gerne give tilbage til det samfund, vi er en del af, siger Jens Erik Platz, der er formand for bestyrelsen i Norlys a.m.b.a.

Det er dog ikke kun grønne initiativer, der kan få støtte fra Norlys Vækstpulje. Vækstpuljen støtter for eksempel også ombygning af sportshaller til gavn for breddeidrætten eller det lokale museum, så der kan hverves flere frivillige. I denne runde spænder donationerne fra 5.000 kroner og helt op til 500.000 kroner.

Alle kan søge

Resten af året vil Norlys Vækstpulje fortsætte det grønne fokus. Det betyder, at projekter om alt fra nye, energirigtige vinduer i det lokale forsamlingshus til opsætning af solceller på sportshallens tag har særlig gode forudsætninger for at få støtte. Ansøgningsfristen til næste runde er 1. oktober 2022.

Norlys Vækstpulje er først og fremmest sat i verden for at støtte initiativer, der er drevet af de mere end 750.000 andelshavere, der ejer Norlys. Men også projekter fra andre dele af landet og uden for vores ejergeografi kan få støtte. I denne runde støtter Norlys Vækstpulje for eksempel en international konference med temaet business og bæredygtig udvikling, der skal løbe af stablen i Danmark til maj næste år.

- Norlys Vækstpulje er relevant for alle, der har projekter, som støtter den grønne omstilling i en bredere forstand. Med vækstpuljen vil vi give vores bidrag til, at innovative og grønne løsninger kan se dagens lys, uanset hvor i landet idéerne opstår, siger Jens Erik Platz.


© Copyright 2022 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Norlys med kombiprodukt til pressede elkunder
Norlys med kombiprodukt til pressede elkunder
Danmarkidag
Hvis naturgassen skal ud af Danmark, kræver det målrettet tilskud til husstandene
Hvis naturgassen skal ud af Danmark, kræver det målrettet tilskud til husstandene
Danmarkidag
Elektrisk rugbrød er Årets Bil i Danmark 2023
Elektrisk rugbrød er Årets Bil i Danmark 2023
Danmarkidag
20.000 familier beder Røde Kors om julehjælp i år 
20.000 familier beder Røde Kors om julehjælp i år 
Danmarkidag
Bemærkelsesværdig: Rekordmange tegner forsikringer mod arbejdsløshed
Bemærkelsesværdig: Rekordmange tegner forsikringer mod arbejdsløshed
Danmarkidag
Efter 10 år med større villaer, vil køberne have færre kvadratmeter
Efter 10 år med større villaer, vil køberne have færre kvadratmeter
Danmarkidag
Antallet af akademikere eksploderer i de kommende år
Antallet af akademikere eksploderer i de kommende år
Danmarkidag
Udbetaling Danmark udsender årsbreve til 1,3 millioner pensionister
Udbetaling Danmark udsender årsbreve til 1,3 millioner pensionister
Danmarkidag
Flere tager til landskamp på stadion
Flere tager til landskamp på stadion
Danmarkidag
Skarp vejrovervågning holder Kong Vinter i skak
Skarp vejrovervågning holder Kong Vinter i skak
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder