Alarm 112

17-årig rettede henvendelse på skadestuen med knivstik i ryggen

Redaktion
Af Redaktion 13. marts 2024

Østjyllands politi fik tirsdag aften kl. 21.14 en anmeldelse om, at en 17årig dreng havde henvendt sig på skadestuen i Skejby, da han umiddelbart forinden var blevet stukket med en kniv i ryggen i nærheden af Fredens Moske på Edwin Rahrs vej i 8220 Brabrand. Den forurettedes skader var ikke livstruende. Politiets efterforskning førte samme aften til tilbageholdelse af en mistænkt 14årig dreng, som blev taget med på politigården i Århus og afhørt til sagen, hvor også værger og sociale myndigheder blev involveret. Sagens parter har formentlig et forudgående kendskab til hinanden, og det er ikke politiets vurdering, at hændelsen er banderelateret eller religiøst motiveret.

Vidner, som kan bidrage med oplysninger i sagen, bedes henvende sig på tlf. 114.

Østjyllands politi har for nuværende ikke yderligere kommentarer til sagen.