Annonce
Del på Facebook   Print siden

158 nye enkeltmands virksomheder i Randers i årets første seks måneder

Randers
Lørdag 30. juli 2022 kl. 12:00

158 nye enkeltmands virksomheder i Randers i årets første seks måneder
Martin Buch Thorborg, adm. direktør i Visma Dinero


Af Klaus Hansen

Så mange iværksætter-virksomheder fik Randers i første halvår

I Randers Kommune blev stiftet 158 nye enkeltmandsvirksomheder i årets første seks måneder. Det er et fald på otte procent i forhold til samme periode året før.

Håndbremsen er blevet trukket i dansk iværksætteri i årets første seks måneder.

I Randers Kommune faldt antallet af nye enkeltmandsvirksomheder i første halvår med otte procent. På landsplan faldt antallet med 16 procent i perioden. Dermed er antallet af nye enkeltmandsvirksomheder på det laveste niveau i fem år. Det viser nye tal fra CVR, som Visma Dinero har analyseret.

Martin Buch Thorborg, adm. direktør i Visma Dinero siger:

– Udviklingen er bekymrende. Det er vigtigt, at der opstår nye virksomheder, som gentænker de gængse arbejdsformer og tankegange, som angriber markeder på nye, innovative måneder, og som sikrer, at erhvervslivet ikke bliver mageligt og går i stå. Jo færre nye virksomheder der skabes, desto mindre er sandsynligheden for, at den næste store millionsucces opstår.

Han vurderer, at flere forskellige faktorer er årsag til, at antallet af nye virksomheder er faldet markant.

– Vi har fuld beskæftigelse, så alle kan ret nemt tage et job med fast løn, pension og betalt ferie. Det er bekvemt i en verden med stigende priser, krig i Europa og en ildevarslende corona-skygge, som igen hænger vores hoveder. Alle de usikkerhedsfaktorer påvirker utvivlsomt lysten og modet til at kaste sig ud som iværksætter negativt. Det er meget ærgerligt.

Størst fald på Bornholm
Den største nedgang er sket på Bornholm. Her er antallet af nye enkeltmandsvirksomheder faldet med hele 38 procent. De mindste nedgange er sket i Københavns Omegn og på Fyn. Her faldt antallet af nye enkeltmandsvirksomheder med henholdsvis ni og 11 procent.

I 78 af landets 98 kommuner faldt antallet af nye enkeltmandsvirksomheder. Blandt andet faldt antallet i landets fire største kommuner med henholdsvis 19 procent i København, 22 procent i Aarhus, 25 procent i Aalborg og 7 procent i Odense.
Om analysen

En ny virksomhed er i denne analyse en nystiftet enkeltmandsvirksomhed. Data er trukket i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) den 19. juli 2022. En enkeltmandsvirksomhed er karakteriseret ved, at ejeren hæfter personligt, og at der ikke er kapitalkrav, hvorfor denne selskabsform ofte vælges ved opstart af virksomhed.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Randers
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Randers
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Randers
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Randers
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder