

15 anholdt i forbindelse med fodboldkampen Aarhus - Randers FC
112Mandag 1. august 2022 kl. 13:00

Arkivbillede |
Af Klaus Hansen
15 anholdt i forbindelse med fodboldkamp i Aarhus
Østjyllands Politi var søndag til stede før, under og Superliga-kampen mellem AGF og Randers, der blev spillet søndag eftermiddag på Ceres Park.
Fem personer blev i forbindelse med fanmarchen til stadion sigtet for at bruge pyro ved at have anvendt bomberør og nødblus. Derudover blev to personer fundet i besiddelse af euforiserende stoffer.
Efter kampen opstod der uro på Strandvejen, hvor en gruppe AGF-tilhængere kastede sten mod en bus med Randers-fans. Flere passagerer fra bussen gik ud, hvorefter gruppen af AGF-tilhængere løb mod dem og udviste en aggressiv og truende adfærd. Der var en del betjente på stedet, og de fik forhindret et sammenstød og fik gennet passagerne ind i bussen, der kørte fra stedet.
15 mænd i gruppen med AGF-gruppen blev anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen ved at have kastet med sten og forsøgt at indlede sig i slagsmål. Fire personer blev desuden sigtet for at have maskeret sig.
© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
112
![]() 18-årig bilist, anholdt for spiritus-og narkokørsel på Hadsundvej 112 | ![]() | ![]() Mand anholdt for vold mod togpersonale 112 |
![]() | ||
![]() Besiddelse og narkokørsel på Clausholmvej 112 | ![]() | ![]() Smækkede med døren og klemte betjents arm 112 |
![]() |