-
--Klik venligst-

Del på Facebook   Print siden

135 cykelturister indtager Randers og omegn

Forside
Søndag 21. juli 2019 kl. 11:00

135 cykelturister indtager Randers og omegn

I næste uge vil der fra mandag være et mylder af cyklister på de små veje omkring Randers.
For 19. gang afholdes den traditionsrige Cykelturistugen, og denne gang med base på Randers City Camp i Fladbro.

Et rekordstort antal på 135 cyklister deltager i Cykelturistugen, der arrangeres af Cyklistforbundet og den lokale afdeling i Randers.
Cykelturistugen – blandt kendere blot CTU – er indbegrebet af en uges hyggeligt samvær og naturoplevelser fra cykelsadlen. Her er ikke noget med gule førertrøjer og bjergkonkurrencer, det gælder om at nyde natur og samvær, cykle i roligt tempo og besøge lokale turistattraktioner.

- Min kone og jeg har været med syv gange tidligere fortæller Flemming Nielsen, medlem af bestyrelsen i Cyklistforbundet Randers og koordinator for Cykelturistugen 2019 – vi nyder cykelturene, men det er da også i høj grad samværet med de mange gengangere fra år til år, der gør, at vi bliver ved med at deltage.

Mandag, tirsdag, torsdag og fredag er der hver dag arrangeret en kort tur på mellem 44 og 49 km; en mellemlang tur på mellem 62 og 66 km samt en lang tur på mellem 100 og 105 km. Den samlede længde af de fire dage x tre ruter er 911 km, der bringer deltagerne – hvis de vælger den lange rute – så langt som til Danmarks bedste badevand ved Udbyhøj, Lyshøj Mølle, Høllet nord for Mariager fjord, Ø Bakker, Energimuseet ved Tange Sø, Gjernbanen fra Fårvang, Clausholm Slot og Allingåbro. Alle ruter kan ses på interaktivt kortsystem via www.cyklistforbundet.dk/Randers.

- Vi har rigtig mange flotte steder og spændende attraktioner at vise frem lyder det fra Jens Peter Hansen, formand for Cyklistforbundet i Randers, som fortsætter – jeg skulle heldigvis lave de lange ture, og har derfor haft ca. 100 km at gøre godt med hver dag i bestræbelserne på at få vist vore gæster så meget som muligt af vort skønne område, der er lidt mere kuperet end de fleste er vant til.

Vanen tro bliver der også tid til sociale arrangementer undervejs i ugen, bl.a. en grillaften og en festaften ved afslutningen fredag. Ligesom Tour de France rytterne har deltagerne en hviledag – om onsdagen - hvilket dog skal tages med et gran salt: Der er modtagelse på Rådhuset ved Louise Høgh, formand for Sundheds-, idræts- og kulturudvalget, og efterfølgende er der byvandringer, byrundtur på cykel og mulighed for at besøge enten Randers Regnskov, Hvidsten Kro, Water & Wellness eller Memphis Mansion.

Cykelturistugen er også for de lokale. Har man lyst til at cykle med, kan man mandag, tirsdag, torsdag og fredag møde op på P-pladsen på hjørnet af Fladbrovej/Himmelbrovej, hvor de lange ture starter kl. 8:30 og de mellemlange kl. 9:00. Der er ikke plads på de korte ture. Det koster 100 kr. pr. tur at cykle med. Cyklistforbundet vil gerne have flere medlemmer, så melder man sig ind som medlem, får man turen/turene som velkomstgave, og kan således cykle med uden betaling.


© Copyright 2019 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Forside

Ny sundhedsklinik skal øge livskvaliteten hos de ældre beboere
Ny sundhedsklinik skal øge livskvaliteten hos de ældre beboere
Forside
Ældrecentret Thors Bakke åbnede fredag d.16. august dørene for en ny sundhedsklinik, som borgerne på ældrecentret har mulighed for at besøge på daglig basis.
Duftende sunde haverose hitter
Duftende sunde haverose hitter
Forside
Roser skal være smukke, men sundhed er mindst ligeså vigtigt. En skøn duft kombineret med sundhed er det rene guf for haveejeren.
Flere folkeskoleelever har fået længere til skole
Flere folkeskoleelever har fået længere til skole
Forside
Siden 2008 er afstanden til skole for nye folkeskoleelever blevet længere i kommunerne uden for de store byer.
Fremtidens landsbykøbmand er borgerfinansieret
Fremtidens landsbykøbmand er borgerfinansieret
Forside
Borgerfinansierede købmænd er et nyttigt værktøj til at sikre landsbyernes dagligvarebutikker, lyder det fra flere kanter.
Katterekord: Internater er ved at sprænge rammerne
Katterekord: Internater er ved at sprænge rammerne
Forside
Killingesæsonen for 2019 har vist sig at overgå alle forrige sæsoner så længe Dyrenes Beskyttelses internater har eksisteret.
Småøer på charmeoffensiv
Småøer på charmeoffensiv
Forside
Nye reklamevideoer fra Mandø, Fejø, Aarø, Orø, Anholt og Fur skal få flere turister til at tage på ø-hop med Ø-passet.
Salget af Danske Andelskassers Banks aktier i Sparinvest er godkendt
Salget af Danske Andelskassers Banks aktier i Sparinvest er godkendt
Forside
De danske konkurrencemyndigheder og Finanstilsynet i Luxembourg, CSSF, har nu godkendt salget af 75 % af Danske Andelskassers Banks aktier i Sparinvest Holdings SE.
Få overblik over dit barns sundhedsdata
Få overblik over dit barns sundhedsdata
Forside
Ønsker du at se dit barns sundhedsdata? Få overblik over, hvad du kan og ikke kan, når det handler om at se dit barns sundhedsdata.
Varmepumper hitter hos boligejerne
Varmepumper hitter hos boligejerne
Forside
På bare otte år er antallet af boliger og sommerhuse, der bliver opvarmet med en varmepumpe, steget fra 21.000 til 81.000.
Find friluftsliv i dit lokalområde
Find friluftsliv i dit lokalområde
Forside
Et nyt, interaktivt kort fra Friluftsrådet viser, hvilke muligheder der findes for at dyrke friluftsliv i fællesskab med andre i dit lokalområde.
-


Klik venligst
Regionale, Nationale og Internationale nyheder
Nyhedsbrev
E-mail adresse:

Tilmeld
Frameld