Del på Facebook   Print siden

1,3 mio. kroner til sociale fællesskaber for ukrainske flygtninge

Danmarkidag
Onsdag 1. juni 2022 kl. 19:00

1,3 mio. kroner til sociale fællesskaber for ukrainske flygtninge
Blandt andet i Kolding får de ukrainske flygtninge mulighed for at være sammen og få den støtte, de har brug for gennem det lokale familienetværk. Foto: Privatfoto.


Af Redaktionen

1,3 mio. kroner til sociale fællesskaber for ukrainske flygtninge

Flygtninge fra Ukraine har brug for en særlig målrettet indsats, når de kommer til Danmark. Med støtte fra TrygFonden vil Blå Kors Danmark sammen med lokale kirker nu række ud med sociale fællesskaber og aktiviteter, der skal give dem en god start.

Blandt andet i Kolding får de ukrainske flygtninge mulighed for at være sammen og få den støtte, de har brug for gennem det lokale familienetværk. Foto: Privatfoto.
Frivillige i hele landet er klar til at hjælpe ukrainske flygtninge med at få et pusterum fra hverdagen og hjælp til at bygge bro til kommune, skole og andre aktører i det danske samfund.

Blå Kors Danmark har netop modtaget mere end 1,3 millioner kroner fra TrygFonden til at skabe sociale fællesskaber og selvhjælpsstøttende initiativer for flygtninge fra Ukraine i seks danske byer.

Det sker med udgangspunkt i lokale familienetværk, hvor Blå Kors i partnerskab med kirker rækker ud til familier og enlige i lokalområdet og tilbyder fællesspisning og aktiviteter et par gange om måneden. Her oplever man, at flere ukrainske familier henvender sig med behov for støtte.

"Vi er rigtig glade for at få ekstra midler til en række af vores familienetværk, som er i kontakt med mange ukrainske familier. Det giver os mulighed for at lave en målrettet indsats til dem," siger Christian Bjerre, som er generalsekretær i Blå Kors Danmark.

Det er familienetværk i Vejle, Kolding, København, Roskilde, Aarhus og Aalborg, som får midler til at hjælpe de ukrainske flygtninge.

Pusterum i en presset hverdag
Et af dem er Familienetværket Kolding, der drives i partnerskab med Kirkeibyen, hvor man allerede nu huser omkring 30 ukrainske flygtninge. Ifølge projektleder Dina Lindebæk Siegumfeldt er familierne pressede og har brug for omsorg, nærvær og hjælp til praktiske ting.

"De er kriseramte og har mangel på overskud. De følger med i hverdagen hjemme i Ukraine samtidig med, at de skal forholde sig til breve fra det offentlige her i Danmark, som de ikke kan forstå. Det er virkelig svært med sproget her i starten, men så finder vi andre måder at kommunikere på. Vi oplever, at de rigtig gerne vil hjælpe til og få indhold i deres hverdag," fortæller Dina Siegumfeldt, som blandt andet vil oprette en særlig café for de ukrainske flygtninge:

"Vi kan hjælpe dem med at skabe netværk og relationer i Danmark, men også at møde hinanden. De har brug for et pusterum. Og det er netop det, som Familienetværket kan tilbyde. Et sted, hvor man kan være sammen og lytte til hinanden."

Støtten fra TrygFonden går blandt andet til at skabe sociale aktiviteter, koordinere indsatser i lokalområdet, tolkebistand og hjælp til kontakt med myndigheder.


© Copyright 2022 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Stigende tendens: Menneskets bedste ven har også problemer med fertiliteten
Stigende tendens: Menneskets bedste ven har også problemer med fertiliteten
Danmarkidag
Corona gav historisk få voldsskader på skadestuerne
Corona gav historisk få voldsskader på skadestuerne
Danmarkidag
1,3 mio. kroner til sociale fællesskaber for ukrainske flygtninge
1,3 mio. kroner til sociale fællesskaber for ukrainske flygtninge
Danmarkidag
Boligejere kan få bøde på 5.000 kr. for fejl eller mangler i BBR
Boligejere kan få bøde på 5.000 kr. for fejl eller mangler i BBR
Danmarkidag
Kristi himmelfartsferien byder på tæt trafik og kø
Kristi himmelfartsferien byder på tæt trafik og kø
Danmarkidag
Ny analyse: Manglen på arbejdskraft kan afhjælpes med sydeuropæere
Ny analyse: Manglen på arbejdskraft kan afhjælpes med sydeuropæere
Danmarkidag
Vigtig idrætsundtagelse for børn
Vigtig idrætsundtagelse for børn
Danmarkidag
Udsigt til billigere varme
Udsigt til billigere varme
Danmarkidag
Tag hjertesygdom alvorligt, hvis du har diabetes
Tag hjertesygdom alvorligt, hvis du har diabetes
Danmarkidag
Syv års fængsel for seksuelle overgreb på datter
Syv års fængsel for seksuelle overgreb på datter
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder