Annonce
Del på Facebook   Print siden

12 års fængsel efter fund af 13 kilo amfetamin og skydevåben

112
Fredag 27. september 2019 kl. 15:34

12 års fængsel efter fund af 13 kilo amfetamin og skydevåben

En 24-årig mand er fredag ved Retten i Randers blevet idømt 12 års fængsel for at have været i besiddelse af to skarpladte våben og af 13 kilo amfetamin, som han ville sælge.

Han blev desuden dømt for både at have solgt en del kokain, amfetamin, hash og MDMA.

Hans 25-årige kæreste blev under samme retssag idømt fængsel i et år og ti måneder for at have været med til at sælge en del af narkoen.

Det var et tip til Østjyllands Politis specialpatrulje, som den 2. januar i år ledte politiet på sporet af parret. Sent om aftenen bankede politiet på døren til deres lejlighed i Randers C, og da den 24-årige mand åbnede, erkendte han straks, at han havde ulovlige stoffer i hjemmet. En ransagning afslørede, at der lå narko i flere skabe og skuffer.

I alt blev der fundet 13,3 kilo amfetamin og omkring 300 gram kokain i salgsposer. Derudover lå der en skarpladt pistol på stedet, som den 24-årige indrømmede var hans. Både kvinde og mand blev anholdt og varetægtsfængslet.

Via undersøgelser af blandt andet telefoner og computere kunne efterforskerne bevise, at både den 24-årige og hans kæreste havde solgt narko i flere tilfælde fra juli 2018, og frem til de blev anholdt.

Fandt pistol gravet ned
Under den videre efterforskning fandt politiet yderligere en skarpladt pistol, som lå gravet ned i jorden ved en adresse i Randers. Den blev den 24-årige også dømt for at have besiddet under særligt skærpende omstændigheder, da han havde båret rundt på den i det offentlige rum.

Anklager i sagen, Dorthe Lysgaard, havde påstået en lang fængselsstraf til den 24-årige, og det endte han altså også med at få.

”Det er en meget stor mængde hård narkotika, som den 24-årige havde i sin besiddelse, og som kunne være endt på gaden. Når han oven i købet bliver koblet til to farlige, skarpladte skydevåben, så bliver resultatet en meget lang fængselsstraf,” konkluderer anklageren.

Både manden og kvinden erkendte forholdene i retten, og begge modtog dommen.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

112

Falske bankbude på spil i Østjylland: Flere ældre snydt
Falske bankbude på spil i Østjylland: Flere ældre snydt
112
Sigtet for besiddelse af stoffer og ammunition
Sigtet for besiddelse af stoffer og ammunition
112
Østjylland: 53-årig mand fundet død under mistænkelige omstændigheder
Østjylland: 53-årig mand fundet død under mistænkelige omstændigheder
112
Anholdt mellem Randers og Viborg: Begik vold med blandt andet støvsugerrør
Anholdt mellem Randers og Viborg: Begik vold med blandt andet støvsugerrør
112
Opmærksom nabo hjalp med at afvise falsk bankbud
Opmærksom nabo hjalp med at afvise falsk bankbud
112
Dømt for organiseret handel med amfetamin på Randers Togstation
Dømt for organiseret handel med amfetamin på Randers Togstation
112
Østjylland hårdt ramt: Mange anmeldelser om tyveri fra personbiler
Østjylland hårdt ramt: Mange anmeldelser om tyveri fra personbiler
112
Tragisk udgang af færdselsuheld mellem knallert og bil
Tragisk udgang af færdselsuheld mellem knallert og bil
112
To gange kørsel uden førerret på 7 minutter
To gange kørsel uden førerret på 7 minutter
112
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder