Annonce
Del på Facebook   Print siden

11,9 millioner til udvikling i corona-presset kulturliv

Østjyllandidag
Søndag 1. november 2020 kl. 08:00

11,9 millioner til udvikling i corona-presset kulturliv
Foto: Montgomery/Teatret Svalegangen


Regionsrådet sender millioner af udviklingskroner afsted til kulturlivet i Region Midtjylland. I alt knap 12 mio. kroner til 19 projekter. Fælles for dem alle er, at de skal skabe innovative kulturaktiviteter på tværs af regionen i en hård corona-tid.

Kulturlivet har haft mange aflysninger, nedlukninger og begrænsninger, siden pandemien ramte Danmark i foråret. Nu sender regionsrådet så en hjælpende hånd til en række midtjyske kulturinstitutioner, der tilsammen modtager 11,9 mio. kroner fra de regionale kulturudviklingsmidler. Pengene skal bruges til 19 nye projekter, der alle skal udvikles i samarbejder på tværs af regionen, og samtidig bidrage til at få kulturlivet tilbage i omdrejninger.

- Coronakrisen har været og er fortsat rigtig hård ved kulturbranchen. Men krisen har også været med til at understrege, hvor vigtig kunst og kultur er for vores samfund. I den seneste tid er det i høj grad kulturlivet, der har formået at samle os på afstand. Det er derfor rigtig vigtigt for os at prioritere en fortsat udvikling på området, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).



Nye kulturoplevelser i en coronatid
Kulturudviklingsmidlerne er i år målrettet projekter, der kan hjælpe kulturlivet tilbage på sporet både under de nuværende vilkår i samfundet - og i fremtiden.

Flere af de støttede projekter arbejder aktivt med de kendte corona-restriktioner. Det gælder for eksempel Eluda Dans Co.'s projekt Black Circle, der vil skabe en mobil og corona-venlig teaterscene. Eller Viborg Museums Hvis mursten kunne tale, som arbejder med udendørs formidling af byhistorie. Og Corona-dagbog - Ung i 2020 af Teatret Apropos, der skaber kunstneriske oplevelser på baggrund af unges tanker og følelser om corona-krisen.

- Vi oplever et stort behov for udvikling af nye kulturtilbud, mens vi fortsat ikke kan samles på de samme måder, som vi plejer. Samtidig har vi brug for kunsten til at bearbejde, reflektere over og tackle den udfordrende tid, vi befinder os i, siger Jørgen Nørby (V), formand for Udvalg for Regional Udvikling.

Kunst og verdensmål
FN's verdensmål og bæredygtighed fylder også meget blandt årets støttemodtagere. Verdensmålene er blandt andet omdrejningspunktet for det store projekt UNITED CHANGE af Teatret Svalegangen, der vil lave engagerende scenekunst med udgangspunkt i udvalgte verdensmål. UNITED CHANGE er skabt i et bredt partnerskab af kulturinstitutioner og erhvervsliv, og FN har erklæret sig som officiel formidlingspartner i projektet.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Østjyllandidag

Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Østjyllandidag
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Østjyllandidag
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Østjyllandidag
Østjyllands Politi: Tøm bilen før tyven gør!
Østjyllands Politi: Tøm bilen før tyven gør!
Østjyllandidag
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Østjyllandidag
Status på jordskredet ved Nordic Waste
Status på jordskredet ved Nordic Waste
Østjyllandidag
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Østjyllandidag
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Østjyllandidag
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Østjyllandidag
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
Østjyllandidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder