

1 år med Havndal Sundhedshus
Randers Opland NSøndag 26. marts 2023 kl. 09:00

Nu er det snart et år siden, Havndal Sundhedshus åbnede dørene. Foto: Randers Kommune |
Havndal Sundhedshus nærmer sig sin 1-års fødselsdag, og der er lagt op til en festlig markering. Lørdag d. 1. april 2023 inviteres alle interesserede til åbent hus i Sundhedshuset fra kl. 10-12.
Når Havndal Sundhedshus fejrer 1-års fødselsdag bliver det med kage og kaffe til alle der har lyst, og så kan du få et indblik i sundhedshusets forskellige faciliteter og muligheder. Der er også mulighed for at møde og tale med husets nye koordinator og høre mere om, hvad der sker i Sundhedshuset.
Alle med lidt kreativitet i hænderne har mulighed for at lave en fødselsdagstegning, som vil blive hængt op i Sundhedshuset og være med til at skabe en varm atmosfære for alle besøgende.
"Det er dejligt at opleve at mange her i Havndal og omegn er nysgerrige på Sundhedshuset. Jeg har fået mange gode snakke med folk, der kommer i huset. Det sætter jeg stor pris på. Det var i en sådan snak, at en borger foreslog, at der skal være mulighed for at tegne en fødselsdagstegning til huset - den slags input er uundværlige", fortæller Maria Friis Andersen, der er sundhedskoordinator i Havndal Sundhedshus.
Aktiviteter i sundhedshuset
Og det er ikke kun tegninger, borgerne i Havndal har foreslået. I løbet af det første år er der kommet mange ønsker til aktiviteter i huset, og i dag er der en god blanding af tilbud til alle aldersgrupper - lige fra legestue for børn i dagplejen, bankospil og kortspil i pensionistforeningen til fællesspisning.
Sundhedshuset rummer også en lægeklinik, teenagetrivsels-coach og tværdiagnosehold fra Rehabiliteringsenheden i Randers Kommune, og der er fortsat plads til flere aktører og flere aktiviteter i huset.
"Vi følger hurtigt op på borgernes mange forslag. Nogle har været lige til at sætte i gang, mens andre kræver lidt mere forarbejde og måske først kommer på et senere tidspunkt. Samtidigt er der stadig plads, hvis man har et sundhedstilbud til borgerne i Havndal og f.eks. mangler kontorplads".
Sundhedshuset ligger ved ældrecentret Aldershvile, Kirkevej 2 B i Havndal.
© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Randers Opland N
![]() Flyttet til 2024: Johnny Madsen Tribute på Overfor i Øster Hurup Randers Opland N | ![]() | ![]() En aften med historie og arkæologi i Mellerup Forsamlingshus Randers Opland N |
![]() | ||
![]() Mandag markerer 10-årsdag for enestående guldsmykkefund Randers Opland N | ![]() | ![]() Havndal vinder for andet år i træk Lokaldysten Randers Opland N |
![]() |
![]() 60 års fødselsdag i Mariager Randers Opland N | ![]() | Æresflisen ved Havndal Hallen - formandens tale Randers Opland N | ![]() | ![]() Lørdag: Tale og kransenedlæggelse fremrykket på Hvidsten Kro Randers Opland N |
![]() | ||||
![]() Fest på Overfor med Sussi og Drengene Randers Opland N | ![]() | ![]() Vellykket motionsløb med Fitness Fabrikken i Havndal Randers Opland N | ![]() | ![]() Mariagerfjord: Dansk Salt i Assens udvider med omfattende investering Randers Opland N |
![]() |