En fri Gudenå leverer fisk hvis den får lov

Mandag 11. februar 2019 kl. 08:16

En fri Gudenå leverer fisk hvis den får lov
Kaj B. Olesen, Kompagnivej 12, 8930 Randers NØ.
LÆSERBREV Af Kaj B. Olesen, Kompagnivej 12, 8930 Randers NØ.

Fisk i vandløb og søer har alle dage medført stridigheder. Lov regulerer brug og fiskeri.

Jyske Lov fra 1241 har i den forbindelse to grundprincipper, som har været gældende lige siden. Jordejere må bruge åen ud for egen grund, men kun på en måde, så det ikke går ud over andre ejere længere oppe eller nede ad åen.

Tangeværkets spærring i Gudenå er opført, hvor skaden på åens vandrefisk, gyde- og fødevandrende fisk er størst. Gennem tiden mange undersøgelser og forslag til passage, seneste, et kort stryg der er i strid med EU's genopretningsforpligtigelse.

Lokalt ved sø, 14 km af 150 km, vil de bevare vandmagasin. Konflikten er: Kan der reetableres vandrefisk og laves føde og gydevandringer for andre arter, ved at tilføre kort kunstigt omløb til kunstig opstemning til en kunstig sø? Nej, smolt - 85 % - går tabt før de når Ansbroen.

Forpligtigelse til genopretning gøres enklest ved at sænke søens vandspejl til gamle å forløb, give passage til alle arter, truede ål, sandart, helt, gedde, aborre, havørred, laks, osv.

I dag er der velfungerende passager opad i Gudenå, og hvis der ved Tangeværket kommer fri passage og hele Gudenåens gydemulighed bruges, er der på få år selvreproducerende lakse- og havørredbestande - ja nok i antal ikke set i århundreder. Ved fri passage vil andre arters antal også øges.

Sådan er det gået ved andre genopretninger. Mon ikke der nu er stemning for omkostningsfri selvreproducerende fiskebestande også i Gudenå.

Hvad er synspunkterne? Jeg har gennem mange år, ved hele Gudenåens forløb, mødt mange, der er forundrede over, at der ikke er, eller snart genoprettes, fri passage.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.