Hvad skal vi gøre for at forebygge skolevægring?

Onsdag 6. februar 2019 kl: 09:28

Hvad skal vi gøre for at forebygge skolevægring?
Steen Bundgaard (S), Pia Moldt (S) og Lise-Lotte Leervad Larsen (S).
LÆSERBREV Af Steen Bundgaard (S), formand Skole og Uddannelse, Pia Moldt (S) og Lise-Lotte Leervad Larsen (S), medlem Skole og Uddannelse - alle medlemmer af Randers Byråd.

I Randers Kommune har vi de seneste år haft fravær som fokusområde. Børn og unge, som ikke kommer i skole i en længere periode, kan få problemer indlæringsmæssigt. De kommer ikke bare bagud i forhold til undervisningen, men også socialt. Vi ved, at en tidlig indsats er afgørende. Vi ved, at jo længere tid et barn er væk fra skolen, desto vanskeligere blive det at komme tilbage igen.

Indenfor almenområdet har vi 843 børn og unge, som har mere end 22 dages fravær – det er knap 10%. Det tal har ligget nogenlunde stabilt de seneste år, desværre.

I vores folkeskoler har vi børn og unge, som ikke får den hjælp, de brug for. Det er fx Peter, som ikke har været i skole i lang tid, Pernille, som har selvmordstanker, og Karin, som på 3. år sidder ”opmagasineret” uden at modtage undervisning.

I flere år har vi politisk prioriteret at investere i specialområdet. Derfor er det naturligt at stoppe op og evaluere. Er vi lykkes med at nedbringe antallet af børn, som har det svært i folkeskolen? Er antallet af børn med skolevægring faldet? Vi er bekymrede, for potentielt har vi 843 børn og deres familier som måske har udsigt til et forløb med stress, selvmordstanker og ensomhed, hvis ikke vi tager hånd om dem nu.

Hvis et barn ikke tør gå i skole, taler vi om skolevægring. Hvis en barn ikke vil gå i skole, taler vi om skolepjækkeri. For at sige det meget kort. Skolevægring rammer hele familien. Vi ved, at en tidlig indsats virker, og at konsekvenserne ved ubehandlet skolevægring kan være alvorlige. Der er sammenhæng mellem ubehandlet skolevægring og faglige problemer, skolefrafald og familiekonflikter.

Vi har en gruppe gråzone-børn i den almene folkeskole, som har brug for hurtig behandling, men den kommer desværre ikke hurtigt nok – det vidner de mange historier fra forældre til børn, som nu er visiteret til specialområdet, om. Vi har nogle dygtige specialskoler, som har kvalificeret viden om skolevægring, og som får børnene på fode igen.

Men spørgsmålene er mange: Anvender vi den viden, vi har om skolevægring, fornuftigt? Hvordan forebygger vi skolevægring? Mangler almenskolerne viden om håndtering og behandling af skolevægring? Hvordan forebygger vi, at flere familier får dårlige historier med i bagagen? Skal vi fortsætte med samme struktur på skoleområdet, eller skal vi tænke anderledes? Skal vi forebygge i stedet for at behandle? Og hvordan kommer vi dertil?

Viden og oplysning om skolevægring er afgørende for at kunne forebygge og behandle skolevægring tids nok. Den viden er lige nu placeret på specialskolerne. Men er det fornuftigt, at den kun findes dér?

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

© Copyright 2019 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.