Ny IT- og robot-udvikler

Søndag 13. januar 2019 kl. 09:49

Ny IT- og robot-udvikler
Bo Bitzer Risom er ansat som IT- og robot-udvikler.






Bo Bitzer Risom er ansat som IT- og robot-udvikler i 'Processer & Effektivisering' i Sparekassen Kronjyllands hovedsæde i Randers.

Bo kommer fra en stilling som IT-manager ved PWT Group A/S og har tidligere været partner i reklamebureauet EMAZE og systemadministrator hos Data Instituttet.

Ved siden af sit arbejde er Bo Bitzer Risom medlem af Junior Chamber International, der arbejder for at skabe udviklingsmuligheder for unge inden for ledelse og projekthåndtering – her har han siddet i landsledelsen i seks år.

Bo er 42 år og bor i Hobro sammen med sin hustru og parrets søn på snart to år.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.