Juleværkstedet forvandler naturen til nisser - gratis

Torsdag 8. november 2018 kl. 07:49

Juleværkstedet forvandler naturen til nisser - gratis
Juleværkstedet forvandler naturen til nisser - gratis.
Grene, kogler og kviste forvandles til nisser, julestjerner og flettede hjerter i Det Grønne Juleværksted på Randers Naturcenter. Jule- og naturelskere kan folde sig ud kreativt med venner og familie. Det er gratis.

Det er kun fantasien, der sætter grænser for det julepynt, som man gratis kan lave den 17. november.

Men hvorfor overhovedet lave julepynt af naturmaterialer, når man jo bare kan købe juleklokker og sprællemænd i alverdens butikker? Svaret på det spørgsmål er indlysende, hvis man spørger leder af Randers Naturcenter, Helle Marie Taastrøm.

"Det er for at give folk en anden oplevelse af, at smukt julepynt kan være meget andet end glittede julehjerter. Hos os sidder folk udenfor i naturen samtidigt med, at de laver julepynt af træ og pil, og vores oplevelse er, at det giver folk en hyggelig dag med masser af natur og julestemning," siger Helle Marie Taastrøm.

Skulle man få den tanke, at det da må være lidt for koldt at sidde udenfor og snitte i træ i november, så har Randers Naturcenter også et bål klar, hvor gæster kan bage æbleskiver. Og man kan gå indenfor i julecaféen og få lidt varmt at drikke. Så varmen skulle man nok kunne få igen.

* Hvis en kreativ dag i naturen lyder som noget for dig og din familie, så er det lørdag d. 17. november kl. 10 - 14, at Det Grønne Juleværksted finder sted.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.