Flere supercykelstier på vej til Randers

Onsdag 10. oktober 2018 kl: 19:40

Flere supercykelstier på vej til Randers
Charlotte Broman Mølbæk, SFs byrådsmedlem i Randers kommune og folketingskandidat: Det er bare supergodt initiativ.
Forligskredsen Bedre og Billigere Kollektiv Transport har udenom regeringen netop fordelt 106 millioner til bedre cykelstier. Projekterne kræver kommunal medfinansiering.

"Det er en god dag for cyklisterne og den kollektive transport. Flere cykler og færre biler er godt for vejene, godt for miljøet, betyder mindre for støj og er godt for folkesundheden," siger SFs transportordfører Karsten Hønge.

Charlotte Broman Mølbæk, SFs byrådsmedlem i Randers kommune og folketingskandidat, siger:

"Selv om det er en mindre portion penge, vi får glæde af her i Randers, så er det alligevel en god håndsrækning til, at vi kan skabe bedre og sikre skoleveje. Cykelstier er faktisk ret dyre at etablere, så enhver håndsrækning er velkommen. Endnu mere glædeligt er det, at politikerne på Christiansborg bakker op om lokale initiativer – også selv om det havde klædt regeringen at gå forrest i forhold til at prioritere bedre forhold for cyklisterne."

"Generelt set er det positivt, at der fortsat investeres i gode forhold til cyklisterne. Det er godt for både skolebarnet og for vi andre, at der cykles, i stedet for at børn og voksne fragtes rundt i biler, der lukker mere co2 ud. Det er bare supergodt initiativ."

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

© Copyright 2018 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.