Slottet er proppet med ferieaktiviteterTirsdag 2. oktober 2018 kl. 11:00
Fussingøgruppen, der står for arrangementet, har planlagt følgende aktiviteter: • Male- og collagekunst på forskellige materialer som f.eks. papir, malelærreder, sten m.m. Sammen med bl.a. indsamlede materialer fra skoven kan fantasien få frit løb. • Fremstilling af en hylde med tag på og en snemand i træ til ophæng ude. • Sammen med en rigtig pottemager formes flotte ting ved drejeskiven. Kunstværkerne kan senere blive brændt og glaseret, så de kan fremstå flotte og bruges som julegaver. • Naturmaterialerne siv og pil, er der også mulighed for at prøve kræfter med. • Ønsker man en pause, kan der lyttes til historier fortalt af ”Randers Fortællerne” i fortællestuen. Materialerne udleveres gratis til børnene. Arrangementet er rettet mod børn i alle aldre + forældre/bedsteforældre. Ingen tilmelding – bare mød op. For et mindre beløb kan man søndag lave bolsjer, mandag slynge honning og tirsdag støbe stearinlys. I caféen kan der bl.a. købes pølsehorn, pizzasnegle, sodavand, kaffe/the. Eller man kan nyde sin medbragte mad. * Kreativ Leg i efterårsferien for børn, forældre og bedsteforældre. Søn. d. 14. til og med ons. d. 17. oktober kl. 10-16. Entré kr. 30. Fussingø Slot, Vasevej 9, Fussingø, Randers NV. * Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her. * Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
|