Koncert i Essenbæk Kirke

Onsdag 12. september 2018 kl. 09:00

Koncert i Essenbæk Kirke
Sopran Laura Flensted-Jensen.
Sopran Laura Flensted-Jensen og guitarist Frederik Munk Larsen holder koncert i Essenbæk Kirke.

Aftenens program indeholder nogle af duoens yndlingssange fra den danske sangskat - sange og salmer af Carl Nielsen og Thomas Laub. Derudover humoristisk og dramatisk spansk musik, hvor der er nogle gode historier at fortælle med musikken.

Til alle de spanske sange bliver der læst en oversættelse op først, så alle kan følge med. Det vil være en varieret koncert med både kendte og ukendte sange, som tilsammen kommer omkring bl.a. glæde, sorg, inderlighed, afmagt og humor.

Koncerten bliver krydret et par smukke og virtuose stykker for solo-guitar.

Sopranen Laura Flensted-Jensen (f. 1973) er uddannet fra solistklassen på Det Jyske Musikkonservatorium. Hendes nordiske, lyse og sødmefulde tone, hendes indlevelsesevne og hendes evne til at fænge sit publikum gør hende til en efterspurgt solist for både kor og orkestre, og hun har mange års erfaring med koncerter i både ind- og udland.

Guitaristen Frederik Munk Larsen (f. 1974) er uddannet på konservatoriet i Århus, Hochschule für Musik, Köln samt i Barcelona og prisvinder i internationale konkurrencer. Debut fra solistklassen i 2001 og nu lektor og hovedlærer i guitar på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, hvor han leder en succesfyldt klasse, der tæller adskillige internationale prisvindere.

* Sopran Laura Flensted-Jensen og guitarist Frederik Munk Larsen holder koncert i Essenbæk Kirke torsdag den 13. september kl. 19.00. Der tages entré ved koncerten.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.