Kunstmaler tilbage til rødderneTorsdag 9. august 2018 kl. 09:00Det er første gang, hun prøver kræfter med at udstille i det jyske. Ulla Gerhardt er født på Amager, men vender nu tilbage til den by, hvor hendes slægt på moderens side kommer fra. To af hendes oldeforældre emigrerede til Randers i 1899 fra henholdsvis Lendum og Gerning ved Viborg. De kom begge til byen for at få arbejde, mødte hinanden i 1905, stiftede bo i Lene Bredalsgade 7 hvor de i 1907 fik datteren Elna som siden blev Ullas mormor. Den anden oldefar kom til Randers fra Grenå og mødte her Ane Marie, som er født i Randers, og som boede på fattiggården i Bjerregrav. De bosatte sig i Vorup og fik sammen Karl, som blev Ullas morfar. Begge morforældrene emigrede til København i 1927 - også for at få arbejde - og bosatte sig på Amager. Ulla Gerhardt har flere gange i sit voksne liv i forbindelse med slægtsforskning besøgt Randers for at se, hvor hendes mor og oldeforældre havde boet og virket. Besøgene i Randers vil nu blive til flere, idet Ullas yngste søn har fundet sig en dejlig pige fra Randers. Hendes slægt bor her heldigvis stadig, så nu er der rigtige mennesker at besøge. Ringen er sluttet så at sige. * Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her. * Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
|