Nu åbner 'Slotspladsens is- og kaffebar'

Onsdag 13. juni 2018 kl: 14:51

Lørdag slår Mike Pabst og Dorthe Bjørn dørene op til 'Slotspladsens is- og kaffebar'. Foto: John Hyldahl
Lørdag slår Mike Pabst og Dorthe Bjørn dørene op til 'Slotspladsens is- og kaffebar'. Foto: John Hyldahl

Nu åbner 'Slotspladsens is- og kaffebar'
Lige nu har vi meget travlt med at sætte i stand, så vi er klar lørdag, når pladsens nye legeplads åbner,
Nu kommer byen til vandet - i hvert fald i byens nye is- og kaffebar, som lægger stærkt fra land på lørdag, og som har mange tiltag i ærmet. Is- og kaffebaren skaber syv arbejdspladser og ligger lige midt i Randers.

Is- og kaffebaren åbner, hvor Slotsgartneren engang havde til huse. Lige i hjertet af Randers og med ind og udgang til Slotspladsen, som også fra lørdag tilbyder en splinterny legeplads.

"Den hedder 'Slotspladsens is- og kaffebar'. Lige nu har vi meget travlt med at sætte i stand og indrette, så vi er klar lørdag, når pladsens nye legeplads åbner," siger Dorthe Bjørn, som sammen med Mike Pabst i forvejen driver Restaurant Sejlklubben, Det gamle apothek og Café Jens Otto.

"Vi får 60 kvadratmeter med nogle siddepladser inde og nogle ude. Vi lægger ud med Premiere-is, vaffelis med guf og flødeskum, softice og ispinde - også ispinde med guf. Vi har også takeaway i form af smoothies, slushice og kaffe. Det er, hvad vi lægger ud med. Hen ad vejen kommer andre ting til," fortæller Dorthe Bjørn.

Strand og vand
Indvendigt i 'Slotspladsens is- og kaffebar' er der netop nu travlt med at dekorere væggene. En graffitimaler maler strand og vand, og på den måde er byens nye is- og kaffebar først til at bringe Randers til vandet.

Et ekstra aktiv er nogle tavler, som børn kan tegne på. Tavlekridtet venter kun på at blive brugt.

* 'Slotspladsens is- og kaffebar' har åbent kl. 11-20.

Af RANDERSiDAG.dk

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

© Copyright 2018 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.