Byggeri på Thors Bakke

Tirsdag 12. juni 2018 kl: 10:33

Byggeri på Thors Bakke
Knud Precht, R. Hougårds Vej 12.b, 8960 Randers SØ.
LÆSERBREV Af Knud Precht, R. Hougårds Vej 12.b, 8960 Randers SØ.

Principielt har jeg ikke noget imod højhusbyggeri på Thors Bakke, men jeg undrer mig over, at det skal være nødvendigt med en sammenblanding af privat byggeri og alment byggeri i samme bygning.

Der må være en økonomisk gevinst for det private byggefirma ved at søge denne løsning, ellers ville de sikkert ikke gøre det. Anlægs- og driftsudgifterne kan i den sidste ende blive dyrt for lejerne.

Ligeledes må det undre, man skal helt til Nørresundby for at finde et alment boligselskab, der vil spille med. Ved at se på dette boligselskabs struktur, minder det umiskendeligt om den hedengangne ”Randersegnens Boligforening”. Når de almene boligforeninger i Randers holder fingrene fra projektet, skulle Randers Kommune have gjort ligeså.

Det bør og skal ikke være de private byggekonsortier, der skal bestemme kommunens boligpolitik. Det skulle nødigt ende som et forfejlet prestigeprojekt.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

© Copyright 2018 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.