Medlevende musical hos Støvinggaard FestspilSøndag 10. juni 2018 kl. 05:31
Musicalen indeholdte langt over 30 hitsange fra de vilde 50’ere, fine dansenumre og en ret så dramatisk historie, hvor publikum i løbet af forestillingen fandt deres helte og skurke og højlydt gav udtrykt for, hvad de mente om rollerne ved at buhe af skurkene og heppe på helten – hvis der da var nogen. ”Be-Bop-A-Lula” er en markant anderledes musical netop på grund af sin historie. Den er skrevet af forfatteren og studieværten Dan Schlosser efter ide og oplæg fra Niels Ravn, der selv overværede premieren og var imponeret over det arbejde og den energi, der er langt i forestillingen. Musicalen blev skrevet for over 15 år siden, hvor ingen kunne vide, at den skulle blive en aktuel kommentar til den aktuelle debat om kønsroller ført af Metoo-bevægelsen. Men ingen kunne være i tvivl: Det fænomen eksisterede også i 50’erne og har måske altid eksisteret. Sangvalget er ren 50’er. Rockstjernerne Chuck Berry, Little Richard og Jerry Lee Lewis samt pophelte som Bobby Darin, Brenda Lee og Paul Anka har ikke levet forgæves, og publikum blev flere gange taget i at synge med på sangene og klappe medlevende. Dansenumrene blev også godt modtaget, og musicalfolkene kunne i det hele taget notere sig god tilfredshed med den modtagelse, som blev ”Be-Bop-A-Lula” til dels. * Der er forestillingen igen i dag, søndag eftermiddag, og så spilles der onsdag, torsdag og fredag aften, inden finalen søndag den 17. juni om eftermiddagen. * Se BILLEDGALLERI - klik her. Af Kurt Helge * Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her. * Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
|