Nyansat HR- og personaleudviklingschefFredag 8. juni 2018 kl. 11:00
Randers Kommune har netop ansat 49-årige Maria Sofia Schou i en nyoprettet stilling som HR- og personaleudviklingschef. Hun tiltræder 1. august og skal drive et stærkere fokus på personaleudvikling i Randers Kommune. Som led i tilpasningen af organisationen, der er gennemført i løbet af foråret, har Randers Byråd besluttet et øget og stærkere fokus på personaleudvikling. Maria Sofia Schou kommer fra en stilling som kontorchef i Børn og Unge i Aarhus kommune og har også erfaring som chefkonsulent i HR og Strategi i VIA med særligt fokus på strategi-, ledelses- og organisationsudvikling. Det lange cv viser også erfaring som både projektleder og som uddannelsesleder for pædagoguddannelsen i VIA spredt på tre campusbyer. Maria Sofia Schou er uddannet sociolog og master i ledelse og har også en coaching certificering. Dermed har Maria Sofia Schou lang erfaring både i forhold til udvikling af visions-, strategi- og organisationsudviklings-processer, ligesom hun har været ansvarlig for opbygning af ledelsesprogrammer, konferencer og coaching af ledere. Samtidig har hun i sit arbejdsliv haft stort fokus på tæt samarbejde på tværs af store organisationer, med samarbejdspartnere, fagforeninger og netværk. Samtidig er Maria Sofia Schou vokset op i Randers og det samme gælder hendes to nu voksne børn. Privat bor Maria Sofia Schou i dag i Beder sammen med sin kæreste. Fritiden bliver brugt i naturen eller i selskab med familie, venner og en god bog. * Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her. * Tilmeld dig vort nyhedsbrev. Kontaktinformation Maria Sofia Schou: 2112 5094 Lars Sønderby, Randers Kommune: 5157 5089
|