Randrusianerne cykler med børnene som aldrig førOnsdag 30. maj 2018 kl. 06:15
Elmotorer er de seneste år konstant blevet forbedret, og med den udvikling er kvaliteten af ladcykler steget kraftigt. Det har fået rigtig mange randrusianere til at løse en del af familiens transportbehov med eksempelvis en ladcykel, som for mange går i stedet for bil nummer to. Cykelhandler Hans Ørsted, der er indehaver af Fri BikeShop, Kristrupvej 5 i Randers, har øget salget markant det seneste år, og for ham er der en åbenlys grund til, at ladcyklen er blevet populær: "Elmotorernes teknologiske udvikling de seneste år har gjort det muligt at producere cykler, der er anvendelige til at transportere børn ved hjælp af enten lad eller anhænger," fortæller Hans Ørsted. Sådan bliver turen sikker Ifølge cykelhandleren er der en række gode sikkerhedsmæssige forholdsregler, som alle bør tage. For det første er det altid en god idé at have cykelhjelm på, men derudover skal cyklisten også være opmærksom på at komme helt ned i fart ved sving, da både ladcyklen og anhængeren risikerer at vælte, hvis farten er alt for høj. "Sliddet er større på en stor cykel, og dermed stiger risikoen for alvorlige skader ved forkert vedligehold. Især skal man være meget opmærksom på de helt billige modeller, hvor bremsernes konstruktion er for dårlig. Generelt skal du vælge hydrauliske skivebremser, når du køber en cykel, der skal transportere flere personer," siger Hans Ørsted og fortsætter: "Som altid er cykelhjelm en selvfølgelighed, men der bør også være en fempunktssele til alle på ladet eller i anhængeren. Det er i dag kun et fåtal af produkterne, der tilbyder en ordentlig fastspænding. Men blot fordi noget er lovligt, er det ikke ensbetydende med, at det ikke er farligt eller uhensigtsmæssigt". Temadage Fri BikeShop på Kristrupvej afholder løbende temadage om børn og transport hen over sommeren, hvor personalet rådgiver om ladcykler, cykelanhængere og sikker transport af børn. * Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her. * Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
|