Danmarks dygtigste frihåndsdrejere mødes på slottetTirsdag 29. maj 2018 kl. 06:35
Lars Kähler er 5. generation af den kendte pottemagerfamilie fra Næstved og har selv for år tilbage deltaget i lignende konkurrencer. Han har gennem årene uddannet mange nye talenter, og er i dag landets ældste udøvende pottemager. ”Vi oplevede sidste år en overvældende interesse for konkurrencen, så Pottemagerforeningen af 1894 og Fussingøgruppen, som jeg samarbejder med, var derfor heller ikke i tvivl om, at arrangementet skulle gentages i år”, fortæller Lars Kähler. Han tilføjer, at han længe før konkur-rencen starter har modtaget tilmelding fra en række af landets dygtigste frihåndsdrejere, blandt andre den kvindelige nordiske mester og verdensmester, pottemager Bente Brosböl Hansen. Konkurrencen Mesterskabskonkurrencen 2.-3. juni bliver afviklet i den tidligere hestestald på Fussingø Slot. På konkurrencens første dag (lørdag) vil publikum i tiden kl. 10-17 kunne se deltagerne arbejde ved 5 ens drejeskiver med forskellig antal kilo ler for mænd og kvinder. Deltagerne konkurrerer i 2 discipliner. I den tekniske konkurrence skal aktørerne i løbet af 20 minutter dreje den højeste cylinder med en diameter på minimum 15 cm. I 2. omgang går konkurrencen ud på at dreje det bredeste fad. Til den opgave er der også afsat 20 minutter. De fem deltagere hos henholdsvis mænd og kvinder, der opnår de fleste point deltager om søndagen i finalen. I den æstetiske konkurrence, der også foregår om søndagen, skal deltagerne i løbet af 30 minutter fremstille 3 emner efter eget valg. Der er kontante præmier til de tre bedste i den tekniske konkurrence og til vinderen af den æstetiske konkurrence. Publikum vil også kunne bedømme deltagerne i den æstetiske konkurrence og stemme på det produkt, de synes bedst om. Der vil også være præmie til publikums favorit. Der er gratis adgang til konkurrencen. * Deltagernes egne værker udstilles og sælges på slottet både lørdag og søndag. Udstillingen er åben kl. 10-17. Entre til slottet er 30 kr. Hver billet er et lod, som kan bruges i tombolaen med værker fra konkurrence deltagerne og andre af pottemagerforeningens medlemmer. Arr. Fussingø-gruppen. * Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her. * Tilmeld dig vort nyhedsbrev. --------------------- Til redaktionen: Der vedlægges et par fotos til fri afbenyttelse. For yderligere oplysninger om arrangementet kontakt: Lars Henrik Kähler, Haslundkærvej 5, Haslund, 8940 Randers SV. pottelars@hotmail.com Tlf. 86 44 84 15
|