Hvem bliver vi til i vores biler?Onsdag 9. maj 2018 kl. 07:00
22. maj kan publikum komme en tur med ud i trafikken, når teatret Mungo Park Kolding besøger Randers med den anmelderroste forestilling ”Bilisten”, der samtidig er den sidste forestilling, man kan opleve på Randers EgnsTeater i denne sæson. Frank Thiel står solo på scenen, som manden, der i sin bil er konge over sit eget lille univers. Når han sætter sig bag rattet, kan han køre, hvorhen han vil, og absolut ingen skal fortælle ham, hvad han skal. Hverken derhjemme eller på arbejdet ved han, hvem han er. Men i bilen – på vej frem og tilbage – dér ved han, hvem han er: Han er én, der er på vej. En, der prøver at komme frem. Komme frem til meningen med det hele. *Bilisten kan opleves på Randers EgnsTeater torsdag 22. maj klokken 19.30. Skuespiller Frank Thiel, instrueret af Viktor Tjerneld. * Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her. * Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
|