Stort cykelløb i oplandetTorsdag 3. maj 2018 kl. 07:20
De yngste ryttere starter kl 9.00 på en 9 km rundstrækning fra Harridslev via Støvring, Østrup og Albæk. De ældre klasser starter fra 11.30, på en 15 km rundstrækning. Her går ruten fra Harridslev via Udbyhøjvej, Amtsvejen til Mellerup, Støvringgård, Østrup, Albæk til Harridslev. A-klassen starter kl 13.30, og her forventes opløbet omkring 16.30. Rytterne skal ud på 9 runder af 15 km - i alt 135 km. Ved tilmeldefristens udløb var der meldt 33 ryttere til hos A-rytterne. Randers har 3 ryttere med. Det er Kasper Würtz Schmidt, HCK Elite PB Look, Mikkel Beck Olsen og Nils Lau Broge, Team Aura Energi. RC af 1910 forventer dog en del efteranmeldelser i A-klassen, idet Roskilde CK netop har aflyst deres løb samme dag. Ved tilmeldefristens udløb i søndags var der tilmeldt 339 ryttere i 20 forskellige klasser. RC af 1910 forventer en hel del efteranmeldelser på grund af aflysningen i Roskilde. Søndag er der ligeledes mulighed for at køre cykelløb i nærheden, idet CK Djurs afholder deres løb ved Kolind. Udover Randers ryttere i A-klassen er følgende ryttere for Randers Cykleklub af 1910 tilmeldt: * C-klassen, 90 km, Frederik S. Knudsen * D-klassen, 75 km, Svend Brinkmann, Frank Eriksen og Johnni Olsen * Veteran H40, 90 km , Karsten Kousgaard og Thomas Tanggaard * Veteran H50, 75 km, Rene Ahrenkiel Brix, Alex Madsen, Rene Krebs, Jesper Christiansen og Henrik Thegen * Veteran H60, 60 km, Ejner Mogensen * Junior U19, 105 km, Jacob Eriksen * Ungdom U17, 63 km, Mads-Emil Dupont Hougaard, Jens Winther Brinkmann og Mathias Christensen * Ungdom U13, 27 km, Andreas Overgaard van den Hoorn * Ungdom U11, 18 km Marius Engelbrecht Linde * Ungdom U17P, 36 km Camilla Islev-Andreasen * Ungdom U13P, 27 km Julie Alberte Thinggaard Schmidt Hos Ungdom U17 afvikles sideløbende en Tornado Cup. Her er der kørt to afdelinger, og bedste randersrytter er Mads-Emil Dupont Hougaard nr 17 Randers Cykleklub af 1910. * Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her. * Tilmeld dig vort nyhedsbrev. – Jørgen Schmidt – tlf 25 39 26 42
|