L.O.C. i Turbinen

Onsdag 18. april 2018 kl. 10:18

L.O.C. i Turbinen
Den dansk-irske rapper med det borgerlige navn Liam O’Connor har i over 20 år siddet tungt på den danske rap.
Et af Danmarks største rap-navne, L.O.C., kommer til Randers og Turbinen til efteråret, når han turnerer rundt på landets spillesteder som en hyldest til de scener, hvor karrieren startede for Aarhus-rapperen.

Den dansk-irske rapper med det borgerlige navn Liam O’Connor har i over 20 år siddet tungt på den danske rap som et navn, man ikke kommer udenom.

Når han til november kommer til Randers og Turbinen er det som et led i en turné, der på sin vis finder lidt tilbage til rødderne og giver en hyldest til de scener, hvorpå karrieren startede.

”Jeg startede min karriere på spillestederne, og det var dér, det hele opstod sammen med fansene. Senere kom klubberne, festivalerne og arenaerne, men det startede på spillestederne,” siger rapperen.

Derfor er det med stor glæde, at Værket og Turbinen kan præsentere den storsælgende rapper i intime rammer for godt 300 mennesker torsdag 8. november. Billetsalget er åbent fra 18. april kl. 10.00.

* L.O.C. Torsdag 8. november 2018 Billetpris: 320 inkl. gebyr Billetsalg på T: 89 13 51 10 eller via turbinen.dk Arrangør: Turbinen

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.