Randers rystede galaksen

Lørdag 14. april 2018 kl. 17:11

Randers rystede galaksen
Sci-Fi og selfie: Mange børn og voksne fik gode billeder med hjem fra den galaktiske arena. Foto: Kurt Helge


Randers rystede galaksen
Knægten her havde ikke set den komme, men han slap med en oplevelse. Foto: Kurt Helge
BILLEDGALLERI Randers har fredag og lørdag rystet galaksen, for det var enestående, hvad der var af interesse og opbakning til byens seneste tiltag, ”Randers - en by i galaksen”.

I galaksen har biblioteket, Kulturhuset, Underværket, Gaia, Remida og ikke mindst Arena Randers dannet ramme om en festival i Star Wars-universets tegn.

Biblioteket åbnede sin store samling med bøger, film og musik om Star Wars, og de øvrige steder blev der spillet skuespil og arrangeret aktiviteter rettet mod Star Wars-fans.

Dem var der mange af. Tusindvis af gæster fra det meste af landet besøgte lørdag Danmarks største science-fiction messe, Sci-Fi Con, i Arena Randers, hvor der var salg af alle mulige og umulige Star Wars-effekter, foredrag, underholdning og muligheder for leg og spil for børn og voksne i alle aldre.

Det var ikke kun farmand med sine sønner, der besøgte arenaen. Næh, der var mødre med deres døtre, bedsteforældre med og uden børnebørn og hele familier, der kastede sig ind i og ud i det eventyrlige univers for på den måde at deltage i byens nye festival, som – når den evalueres – ikke alene vil have gjort Randers til en by i galaksen, men også i høj grad til en endog meget betydelig by.

Star Wars-fans er trofaste til det passionerede, så der er basis for at gentage successen til næste år. Billedgalleriet er fra aktiviteterne i Arena Randers.

* Se BILLEDGALLERI - klik her.

Af Kurt Helge

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


Tusindvis af gæster fra det meste af landet besøgte lørdag Danmarks største science-fiction messe, Sci-Fi Con, i Arena Randers. Foto: Kurt Helge
© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.