Stoler borgmesteren ikke på egne jurister og embedsmænd?

Fredag 13. april 2018 kl: 10:26

Stoler borgmesteren ikke på egne jurister og embedsmænd?
Jørgen Andersen, Stenaltvej 6, Randers.
LÆSERBREV Af Jørgen Andersen, Stenaltvej 6, Randers.

Iføge dagens Randers Amtsavis ønsker borgmester Torben Hansen og Socialdemokratiet tilsyneladende ikke at anke dommen fra den 5. april 2018, hvor Retten i Randers med to ud af tre dommere underkendte Randers Kommunes beslutning omkring omkonstitueringen af byrådet i juni 2015. En af de tre dommere mente, at Randers kommune burde frifindes.

Inden omkonstitueringen havde Randers Kommunes jurister og topembedsmænd sagt god for omkonstitueringen. Efterfølgende har både Ankestyrelsen og Indenrigsministeriet ligeledes givet Randers Kommune medhold i sagen.

Det kan derfor undre, når borgmester Torben Hansen tilsyneladende ikke stoler på Randers Kommunes egne jurister og topembedsmænds dømmekraft, når han nu tilsyneladende ikke vil være med til at anke sagen.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

© Copyright 2018 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.