BL, VL og Ø til byrådet: Drop lockoutTorsdag 12. april 2018 kl. 10:35
Beboerlisten, Enhedslisten og Velfærdslisten mener, det er i strid med gældende ret, når Randers Kommune ligesom resten af landets kommuner overlader det til KL at bestemme, om kommunens medarbejdere skal smides hjem uden løn i forbindelse med en lockout. Normalt kræver det en klar lovhjemmel, hvis en kommune skal overlade den slags beslutninger til en privat organisation. Sådan en lovhjemmel findes ikke angående lockout, understreger listerne. En lockout vil betyde, at kommunen på mange områder ikke vil kunne leve op til de serviceforpligtelser, som kommunen har over for kommunens borgere. Det betyder, påpeger listerne, at kommunen bryder loven, og lovbruddet er selvforskyldt, fordi det er kommunen selv, der sender medarbejderne hjem uden løn. Beboerlisten, Enhedslisten og Velfærdslisten mener ikke, at Randers Byråd har hjemmel til at overlade beslutninger, der medfører alvorlige kommunale lovbrud til en privat organisation som KL. Forslagets indhold Beboerlisten, Enhedslisten og Velfærdslisten foreslår, at Randers Byråd beslutter følgende: 1. Randers Byråd finder ikke, at der hjemmel til at delegere kompetencen til at beslutte lockout af kommunens medarbejdere til en privat organisation som Kommunernes Landsforening. 2. Randers Kommune kan derfor ikke deltage i den af Kommunernes Landsforening varslede lockout. * Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her. * Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
|