Holdt i vejen for bussen og skubbede chauffør i brystet

Tirsdag 10. april 2018 kl: 11:57

Holdt i vejen for bussen og skubbede chauffør i brystet
Fra politiets døgnrapport tirsdag 10. april 2018.

* En buschauffør måtte mandag kl. 11.20 stå model til en del, da han holdt stille i en buslomme på Glarbjergvej i Randers NØ. Chaufføren forklarede, at en bil havde taget pladsen foran busstoppestedet, så han måtte holde bagved for at sætte passagerer af.

Da han ikke kunne komme ud igen, dyttede han ad bilen flere gange uden reaktion. Chaufføren gik derefter ud og tog billeder af bilen, og da han stod foran den, begyndte føreren af bilen pludselig af køre frem, så chaufføren måtte træde til siden.

Ifølge chaufførens forklaring trådte føreren af bilen derefter ud, skubbede ham i brystet og kørte fra stedet.

Østjyllands Politi har et signalement både fører og bil og undersøger sagen nærmere med henblik på at finde frem til gerningsmanden.

---

Færdsel
* Der skete et færdselsuheld mandag kl. 19.45 på Østervold i Randers C. En 38-årige mandlig bilist påkørte en 32-årig kvindelig cyklist, da han bakkede ud fra en parkeringsbås.

Kvinden blev kastet henover bilen og landede på vejen. I forbindelse med påkørslen slog den kvinden sit hoved. Hun blev tilset af en ambulance på stedet og kørt til skadestuen.

Den 38-årige bilist blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt. Det kostede ham et klip i kørekortet.

---

Indbrud
* Der er det seneste døgn anmeldt 14 indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds - heraf ét i Randers kommune:

• Stadfeldtsvej i Randers NØ begået lørdag d. 7/4 mellem kl. 13.00 og kl. 20.30.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

© Copyright 2018 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.