Artweek og åbent værkstedOnsdag 14. marts 2018 kl. 09:00
Inga Undall udstiller og holder åbent i starten af Randers Art Week 2018 med en solo-udstlling fra 23. marts til og med 28. marts, hvor hun kan træffes hver dag 10-17, lør-søn 10-15 i 'atelier en'. "Jeg vil arbejde med mine billeder og vise de forskellige former og materialer, jeg bruger, såsom olie, akryl, akvarel, kul, pastelkridt på lærreder, kartonner og skitsepapir samt mine paletter", fortæller randerskunstneren. ’Atelier en’ er et mindre, kreativt værksted-udstillings-galleri i Hospitalsgade 7 i centrum af Randers, som i det daglige ejes og drives af Ellen Norre. Fra 23. til 28. marts har Inga Undall flyttet sit staffeli hertil og vil hver dag arbejde her. "Jeg tegner og maler, fordi jeg ikke kan lade være, jeg elsker at fordybe mig og finde ro ved staffeliet eller på skitseblokken. Jeg har gået på kurser på Randers Kunstskole og i de senere år deltaget i forskellige kurser på Århus Kunstakademi i inspirerende selskab med andre ligesindede – men jeg er stadig søgende for at finde nye udfordringer i udtryk og former til mine billeder", fortæller Inga Undall, som mest har udstillet lokalt hos kunstforeninger samt i Skagen. Det er 4. gang Undall deltager i Randers Art Week. * Randers Artweek løber fra 23. marts til 2. april. * Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her. * Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
|