Verdensnavn på Værket

Tirsdag 13. marts 2018 kl: 10:26

Verdensnavn på Værket
Den amerikanske sanger og sangskriver Christopher Cross kan opleves live på Værket i Randers.
Oscar Award-vinder, Golden Globe Award-vinder og fem gange Grammy Award-vinder. Den amerikanske sanger og sangskriver Christopher Cross kan opleves live på Værket i Randers.

Christopher Cross optræder den 22. november – den eneste koncert på dansk grund.

Christopher Cross skabte musikhistorie med hans selvbetitlede debutalbum fra 1979. Imponerende fem priser blev albummet belønnet med ved Grammy-uddelingen i 1981. Det var første gang i historien, at ét album vandt alle fi re top-kategorier ved samme show. Disse fi re priser går under navnet ’General Field’, de er ikke genrebestemte og vurderes som de mest eftertragtede.

Til november tager han turen over Atlanten og giver en meget sjælden koncert. Med sig har den 67-årige singer-songwriter fra San Antonio, Texas sit band, et nyt album og en kuffert fuld af kæmpe hits som Sailing, Arthur’s Theme (Best That You Can Do) og Ride Like The Wind.

* Christopher Cross, Værket, 22. november. Billetsalget starter fredag 16. marts kl. 11.00.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

© Copyright 2018 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.