Olga og americana

Torsdag 1. marts 2018 kl. 06:48

Olga og americana
The Consolation. Tante Olga fredag den 9. marts kl. 21.00.
Tante Olga lover en unik musikoplevelse med masser af amerikanermusik og den gode sang i centrum, foruden musik og rytmer til både hjerte, hjerne og fødder.

Albumaktuelle The Consolation er på Danmarksturné i foråret med deres smittende americana, som er kendt fra P4 med singlerne "Portland Girl", "Manitoba" og senest en bidende hilsen til Donald Trump's USA, "Miss America".

Det er country rock, roots og blues med noget på hjerte, når The Consolation folder sig ud. Inspirationskilderne spænder fra Johnny Cash, Willie Nelson og Kris Kristofferson over The Band, Neil Young og Bob Dylan til Bruce Springsteen, The Eagles og Tom Petty.

Københavnerbandet The Consolation stiftedes i slutningen af 2014, og udsendte i foråret 2015 det selvbetitlede debutalbum. Fra dette album strøg begge singler i rotation på P4 og P5. Det drejer sig om sangene "Manitoba" og "Portland Girl".

* The Consolation. Tante Olga fredag den 9. marts kl. 21.00.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.