Kom tæt på på museetSøndag 25. februar 2018 kl. 09:30
To af museets medarbejdere inviterer på en lidt alternativ omvisning i den nye oldtidsudstilling, ”Livet ved Fjorden” med fokus på de genstande, der skiller sig ud. Konservator Carsten Korthauer og formidlingsleder Karen Buch Dubery vil sammen med museumsgæsterne tage den anderledes tur gennem udstillingen. Her gør de holdt ved rækken af særlige genstande, der på hver sin måde springer i øjnene. Nyd historierne om spøjst og klejnt, ældst og smukkest. Hesten i krukken og andre gode historier Hør blandt andet historierne om den mest skrøbelige genstand: Lansespidsen fra vikingetiden. Oprindeligt et drabeligt våben – måske med mange endte menneskeliv på klingen, der endte med at blive en meget sart og skrøbelig museumsgenstand. Hør også om den mest uhyggelige genstand i udstillingen. Der er en knivskarp konkurrence mellem de døde børn fra Tørring, som endte deres korte liv på tragisk vis og den uhyggelige hest i krukken fra Fuglsøgårdsmose. En skattekiste af genstande I museets nye oldtidsudstilling ”Livet ved Fjorden” kan du gå på opdagelse blandt over 1000 vidt forskellige oldsagsfund. Der er alskens ting, efterladenskaber af menneskers liv ved fjorden, deres hverdagsting og de helt særlige skatte. Museet byder på et glas bobler til den lidt anderledes omvisning i oldtidsudstillingen. * Omvisning: ”En kort, en lang” onsdag 7. marts 2018 kl. 19 – 20.30 på Museum Østjylland i Kulturhuset Randers. Billet: 50 kr. Max. 20 personer. Billetter købes på museumoj.dk * Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her. * Tilmeld dig vort nyhedsbrev. Kun syv år blev den lille pige fra Tørring. Død for 2000 år siden og nok det uhyggeligste fund udstillet i 'Livet ved Fjorden'. Foto: Museum Østjylland
|