Fuhr: Realistisk kørsel i hjemmeplejen!

Onsdag 14. februar 2018 kl: 08:40

Hjemmeplejens stramme program op i byrådet. Foto: John Hyldahl
Hjemmeplejens stramme program op i byrådet. Foto: John Hyldahl

Fuhr: Realistisk kørsel i hjemmeplejen!
Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten: Handling. Foto: Kurt Helge
Medarbejderne på ældreområdet har alt for travlt. Sådan oplevede Velfærdslistens byrådsmedlem Kasper Fuhr Christensen det, da han var i praktik i hjemmeplejen.

"I dagsplanen stod der, at de skulle hjælpe en borger med bad fra 11 til 11.20, men de skulle være det næste sted allerede kl. 11.15. I planen var der heller ikke afsat tid til kørsel," oplyser Kasper Fuhr Christensen.

På et valgmøde på Social- og Sundhedsskolen i Paderup blev politikere fra alle byrådets partier og lister konfronteret med problemet med urealistiske kørelister, hvor der ikke er afsat tid til transport. Alle partier og lister lovede, at de ville arbejde for realistiske kørelister, og at der skal være afsat tid til transport.

Nu er det tid til at gøre noget ved det, mener Kasper Fuhr Christensen.

Derfor foreslår Velfærdslisten, at omsorgsudvalget og byrådet beslutter følgende:

1. De kørelister, der anvendes i hjemmeplejen, skal være realistiske, og der skal være afsat tid til transport.
2. Forvaltningen skal fremlægge en plan for, hvordan beslutningen ovenfor udmøntes.

* Byrådets næste møde er mandag den 26. februar

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

© Copyright 2018 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.