Velfærdslisten advarer mod store nedskæringer

Mandag 12. februar 2018 kl: 08:11

Velfærdslisten advarer mod store nedskæringer
Kasper Fuhr Christensen - Velfærdslistens mand i byrådet. Foto: Kurt Helge
Velfærdslisten siger 'Nej tak til ny plan for nedskæringer på skoler, ældre, mennesker med handicap og udsatte børn.'

Efter aftale med borgmesteren har kommunaldirektøren fredag den 2. februar sendt et notat (vedlagt som bilag), der lægger op til store nedskæringer på ældre, skolebørn, mennesker med handicap, syge og udsatte børn og unge, påpeger Velfærdslisten.

Velfærdslisten mener, at der allerede er blevet skåret alt for meget ned på velfærden. Derfor vil det være svært uansvarligt, som listen kalder det, hvis politikerne gennemtvinger flere nedskæringer.

Velfærdslisten mener, at der frem for nedskæringer er brug for seriøse investeringer i vores velfærd. Listen vil finde pengene ved at:

1. sætte skatten op – især for de rigeste (højere dækningsafgift),
2. skære ned på politikernes løn og goder,
3. droppe prestigeprojekter
4. lytte til hverdagens eksperter frem for dyre konsulenter

Forslag 1
Derfor foreslår Velfærdslisten, at byrådet beslutter følgende:

1. Nedskæringsplanen af 2. februar 2018 (vedlagte notat) forkastes.
2. De økonomiske problemer skal i stedet løses ved, at forvaltningen hurtigst muligt fremlægger en plan for økonomisk balance, der bygger på, at dækningsafgiften sættes op med virkning fra 1. januar 2019, at der skæres ned på politikernes løn og goder, at prestigeprojekter droppes, og at kommunens beslutningstagere i langt højere grad lytter til hverdagens eksperter - især medarbejdere og brugere - frem for dyre konsulenter.

Forslag 2
Hvis byrådet ikke kan vedtage forslag 1, foreslår Velfærdslisten, at byrådet beslutter følgende:

1. Nedskæringsplanen af 2. februar 2018 (vedlagte notat) forkastes.
2. De økonomiske problemer skal i stedet løses ved, at forvaltningen hurtigst muligt fremlægger en plan for økonomisk balance, der blandt andet bygger på, at skatten sættes op.

Forslag 3
Hvis byrådet ikke kan vedtage forslag 1 eller forslag 2, foreslår Velfærdslisten, at byrådet beslutter, at nedskæringsplanen af 2. februar 2018 (vedlagte notat) forkastes.

Forslag 4
Hvis byrådet ikke kan vedtage forslag 1, 2 eller 3, foreslår Velfærdslisten, at byrådet beslutter, at beslutninger om eventuelle serviceforringelser som følge de i nedskæringsplanen af 2. februar 2018 (vedlagte notat) beskrevne økonomiske problemer alene kan træffes af byrådet.

* Fokusområder - regnskab 2017 og behov for tiltag i 2018 - klik her.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

© Copyright 2018 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.