Randers får en countryfestival

Tirsdag 30. januar 2018 kl. 09:17

Randers får en countryfestival
Randers får sin første countryfestival. Det ligger fast efter et møde mandag mellem Henrik 'Elvis' Knudsen og Stig Ulrichsen, CB & Ole B. Booking


Randers får en countryfestival
Randers får sin første countryfestival. Det ligger fast efter et møde mandag mellem Henrik 'Elvis' Knudsen og Stig Ulrichsen, CB & Ole B. Booking A/S.

Festival er datomærket til lørdag den 30. juni 2018.

“Stig og jeg har altid haft en forkærlighed for Nashville og den amerikanske countrymusiks sjælefulde sange om livets lyse og skyggefulde sider. Derfor er vi glade for at bringe countrymusikken til Randers”, fortæller Henrik Knudsen.

“Og så har Stig jo arbejdet med mange af de største country stjerner i forbindelse med både deres album udgivelser og i de senere år med deres koncerter i Skandinavien, så det giver mulighed for, at vi kan præsentere nogle af de helt store på festivalen.”

Stig Ulrichsen har igennem sit arbejde i musikbranchen, arbejdet tæt sammen med mange af de kendte koryfæer i branchen: Pam Tillis, Carlene Carter, Kenny Rogers, Bellamy Brothers, Raul Malo, The Mavericks og mange andre.

“Det er naturligvis en fordel når man kender hinanden. Jeg vil bruge de kommende dage på, at lukke aftaler til festivalen, og vi forventer, at kunne melde et program ud indenfor overskuelig fremtid,” forklarer Stig Ulrichsen.

“Hvis alt går efter planen, så bliver det en af de mest sælgende og succesfulde amerikanske navne i Danmark, som vi vil præsentere som hovednavn på festivalen.”

De to iværksættere røber, at navnet på den nye festival bliver “Randers Country Festival”.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.