Mænd troede butiksdetektiv overfaldt kvinde

Torsdag 11. januar 2018 kl. 11:11

Mænd troede butiksdetektiv overfaldt kvinde
Fra politiets døgnrapport torsdag 11. januar 2018.

* En 57-årig kvinde blev onsdag kl. 18.50 sigtet for butikstyveri, efter hun havde forsøgt at stjæle fra Fakta i Dytmærsken i Randers.

En butiksdetektiv så på overvågningen, at kvinden puttede forskellige varer ned i sin taske. Han stod derfor klar ved udgangen, da hun gik gennem kassen uden at betale for varerne. Her forsøgte han at tilbageholde hende, men hun kæmpede imod og fik kortvarigt hjælp af to mænd, der troede, at butiksdetektiven overfaldt hende.

Det lykkedes dog til sidst butiksdetektiven at forklare sig, og da politiet kom frem, kunne de sigte den 57-årige kvinde for tyveri. I tasken havde hun stearinlys, tandbørster og nogle Knoppers til en samlet værdi af 215 kroner.

Kvinden forklarede, at hun ikke kunne huske noget, men at hun måtte erkende, at hun havde varerne i sin taske.

---

Mand sigtet for voldtægtsforsøg
En 37-årig mand fremstilles i dag i Retten i Randers. Han er sigtet for flere forsøg på voldtægt af en mindreårig pige.

Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre, hvorfor Østjyllands Politi ikke vil oplyse yderligere om sagen.

---

Færdsel
* Der skete i går kl. 20.10 et færdselsuheld i krydset Hadsundvej/Gråpilevej i Randers NØ.

En 20-årig kvindelig bilist kørte ifølge flere forklaringer over for rødt, hvorefter en bil ført af en 33-årig mand kørte ind i hende. Der skete kun materiel skade ved uheldet. Kvinden blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.

* Der skete et færdselsuheld i går kl. 16.47 på Grenåvej ved Randers SØ. Her kørte en 69-årig mand 'op bag i' en bil ført af en 18-årig mand, der var ved at dreje til venstre ved Virring Mark. Begge parter blev kørt til skadestuen til tjek, men ingen af dem var kommet alvorligt til skade ved uheldet.

---

Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt fem indbrud i Østjyllands politikreds - heraf ét i Randers kommune:

• Bragesvej i Spentrup begået i går mellem kl. 8.45 og kl. 10.30.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.