Hvordan skal byrådet prioritere arbejdet?

Torsdag 11. januar 2018 kl. 08:15

Hvordan skal byrådet prioritere arbejdet?
Efter et kort oplæg af Velfærdslistens genvalgte byrådsmedlem, Kasper Fuhr Christensen, vil ordet blive givet frit. Foto: John Hyldahl
For tredje år i træk arrangerer Velfærdslisten nytårskur for borgerne i Randers Kommune. Alle kan deltage - kuren er gratis. Emnet er byrådets arbejde.

I anledning af, at det nyvalgte byråd ugen efter tager hul på en ny firårig periode, har Velfærdslisten valgt, at nytårskuren afvikles som et borgermøde med temaet ”Hvordan skal byrådet prioritere arbejdet?”.

Efter et kort oplæg af Velfærdslistens genvalgte byrådsmedlem, Kasper Fuhr Christensen, vil ordet blive givet frit, og alle fremmødte får mulighed for at komme med bud på, hvad det nyvalgte byråd primært skal fokusere på.

Nytårskuren bliver samtidig det første af en ny række borgermøder, som Velfærdslisten vil arrangere i de kommende år, dels i Randers by og dels i kommunens mindre byer.

I 2018 har Velfærdslisten planlagt yderligere to borgermøder i foråret og to i efteråret, mens det er besluttet at arrangere et lignende antal pr. år de næste tre år. Næste borgermøde er fastsat til onsdag den 19. marts, hvor temaet vil handle om, hvad Randers Kommune kan gøre for at forbedre forholdene for byens ældre og de ansatte, der arbejder på omsorgsområdet.

* Nytårskur mandag 22. januar kl. 16-18 i Remisen, J.V. Martins Plads 3, Randers. Velfærdslisten byder de fremmødte på kaffe/the, øl/vand og kage. Tilmelding er ikke nødvendig.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


Yderligere oplysninger om arrangementet kan fås ved organisationskoordinator Per Schultz-Knudsen, tlf. 51 86 39 50
© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.