Læger uden grænser - er der en grænse?Torsdag 4. januar 2018 kl. 07:00Foredragsgruppen er Paula, Ghita og Kirsten, og de blænder op for det sidste foredrag i rækken af tre: 23. januar kl. 19.00 kommer Kasper Pedersen fra Læger Uden Grænser og fortæller om hverdagen i felten. Der bliver noget at reflektere over og ikke mindst diskutere efter det tænkevækkende foredrag som Kasper leverer. Hvordan er det på det personlige plan, at stå med en lægefaglig kollega og diskutere et menneskes muligheder for at overleve og hvad strategien skal være for at det kan lade gøre - for i næste sekund at fortsætte diskussionen liggende på gulvet - fordi han og kollegaen har været nødt til at smide sig fladt på maven i ørkenstøvet i den primitive klinik, fordi fjenden er tæt på og de skarpe maskinpistolkugler flyver dem om ørerne? Hvordan er det som læge at træde op i flyveren uden at vide hvilket skrækscenarie man træder ud i, når flyet lander, hvilke menneskelige ressourcer skal der til for at klare opgaven igen og igen? Kasper Pedersen berører også den politiske side af sagen: Hvordan er det at arbejde for en organisation som Læger uden grænser og at have andre til at vælge "grænsen" for sig? * Vel mødt 23. januar kl. 19, tag venner og bekendte med. Tilmelding til Ghita på SMS 2493 8085, husk at skriv antal personer I møder op. Entre 50 kr. som betales ved indgangen. Kaffe, kage, øl og vand kan købes i pausen. * Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her. * Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
|