Rockerklubhus i Randers lukket i yderligere syv dage

Fredag 8. december 2017 kl. 13:32

Rockerklubhus i Randers lukket i yderligere syv dage
Foto: RANDERSiDAG.dk
Politiets lukning af tre rockerklubhuse i Jylland bliver forlænget i syv dage. Det drejer sig bl.a. om Bandidos' klubhus på Havrevej 5 i Randers.

Det er desuden Bandidos’ klubhuse i Aalborg og Horsens, der fortsat vil være forbud mod at opholde sig i, mens Saturdarah er flyttet ud af klubhuset i Viborg.

Rockerklubhusene har været lukket siden 10. november grundet den verserende konflikt imellem de to grupperinger.

Rigspolitiet vurderer fortsat, at der er risiko for, at klubhusene kan blive mål for angreb, og derfor har politikredsene besluttet at forlænge lukningen i foreløbigt syv dage.

Ved overtrædelse af forbuddet mod at komme i klubhusene, risikerer man at blive straffet med fængsel i op til to år.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.